Syv-suppeDenne suppe er opkaldt efter den sønderjyske tradition med syv slags frisk grønt til påske. Har man have, kan man måske finde lidt overvintrende grønkål, frisk spinat, kørvel, havesyre og et lille topskud løvstikke. Tag på togt i den nærmeste skov eller mose og supplér byttet med fuglegræs, skvalderkål, spæde mælkebøtter og brændenældeskud.
1 l frisk grønt, fx skvalderkål, mælkebøtter,
fuglegræs, grønkål, havesyre, spinat, kørvel
1 stor håndfuld brændenælder
1 porre i ringe
2 mellemstore kartofler i små tern
1 l grønsagsbouillon eller vand
evt. lidt (soja)fløde
Salt & peber
Glutenfri
Mælkefri
Æggefri
Det grønne
skylles grundigt i flere hold vand, drypper af og hakkes let med en
skarp kniv, idet brændenælderne holdes for sig selv.
Det øvrige grønne kommes i en gryde sammen med porre og
kartofler og kogende bouillon.
Koger ved svag varme i 10-15 minutter.
Tag gryden af varmen og rør de lethakkede brændenælder
i.
Suppen blendes jævn (evt. med lidt fløde) og smages til
med salt og peber.
Varm op til kogepunktet og server straks - evt. med halve smilende æg,
et drys friskklippet purløg og godt brød eller (hvidløgs)croutoner.
Har man ikke lige adgang til så meget frisk grønt, kan man supplere med frossen spinat og/eller grønkål fra fryseren.