Hvis du ikke har prøvet det før, så skulle du tage at gøre det nu. Lave en madplan for en uge ad gangen. Du slipper for at skulle finde på noget hver dag på det tidspunkt, hvor du er allermest træt og sulten. Det giver større variation og formentlig også mere afbalancerede og næringsrige måltider. I teorien, i hvertfald ...
Find opskrifter frem, som er rimeligt vellidte i hele familien og helst ikke tager mere end 45 minutter at tilberede. Hvis du så også køber ind til en uge ad gangen, slipper du for at skulle købe ind hver dag omkring kl. 17-17.30 sammen med alle de andre og undgår knapt så sunde impulskøb.
Lyder det frelst? Det er det også ... lidt. Og skal det være rigtigt frelst kan man også sørge for at planlægge efter årstiderne og sæsonens grønsager. Dermed kan man føje mindre udgifter, større bæredygtighed og formentlig også bedre helbred til positiv-listen. Og så en sidste fordel: Børnene spørger ikke længere, hvad vi skal have at spise i tide og utide. De går hen og kigger på ugemenuen - og planlægger derefter om de skal spise hjemme eller fedte sig ind hos en af kammeraterne i nabolaget (menuerne er nemlig ikke altid lige børnevenlige her i huset - der er fx en udpræget mangel på frikadeller og brun sovs).
Men al den planlægning er også hårdt arbejde og ikke særligt sjovt, når man sidder der lørdag formiddag og skal finde på en hel uges aftenmåltider. Derfor har jeg overvejet, om man kunne gøre det endnu nemmere og sætte det endnu mere i system. Jeg er begyndt at gemme mine "ugemenuer", som de hedder her i familien. Til inspiration til en anden god gang. Og nu også til fri afbenyttelse for dig, kære læser.
Mine ugemenuer er som regel bygget op over en grundskabelon, som hedder: En dag med kartofler, en dag med ris, en dag med pasta, en suppedag, en "brøddag" (tærte, pizza, pandekager) og en dag med bælgfrugter. Man kunne også have to suppedage, en "æggedag" eller en grøddag. Der er frit slag. Vi spiser grød til morgenmad hele vinteren og gider ikke spise det til aften igen. Jo, børnene gør. Hvis det er risengrød. Jeg gør ikke.
Men det giver jo kun seks dage. Ja. Den syvende dag er fleks-dagen. Den dag, hvor man serverer rugbrødsmadder til aften. Det er der ingen, der dør af. Eller nybagte boller. Eller pomfritter og forårsruller fra fryseren. Eller den dag, hvor hele familien går på pizzaria med god samvittighed. Eller den dag, man er inviteret ud at spise hos gode venner eller selv har inviteret på en større middag med tre retter mad. Eller (og det sker ret ofte her i huset) den dag, hvor man serverer rester fra en eller flere af de andre dage, evt. suppleret med godt brød.
Og husk så: det er ment som en hjælp, ikke en spændetrøje. Har man vildt lyst til noget andet en dag, afviger man da bare fra planen og følger sine lyster. Er vejret ikke lige til suppe på den planlagte suppedag, snupper man én af de andre retter på menuen eller finder på noget helt tredje.