Der bliver spist en del hummus herhjemme, både som pålæg, fyld og som grundbestanddelen af aftenmåltider med masser af grønsager og oliven til. Der findes uendeligt mange versioner af hummus med og uden sjove smagstilsætninger, men her er mit bud på en god basis-hummus:

Ingredienser:

• 700 g kogte kikærter
• 3 fed presset hvidløg
• 1 spsk knust spidskommen
• 3-4 spsk citronsaft
• 4-5 spsk olivenolie
• 1½ dl vand
• salt
• 1 bundt persille, finthakket

Fremgangsmåde:

Hæld kikærter, hvidløg, spidskommen, ca. 1 tsk salt, citronsaft og olivenolie i en foodprocessor og blend det til en grov masse. Tilsæt vand, til konsistensen er, som du ønsker den - jeg kan godt lide, at den er lidt fast.

Lad hummusen stå lidt, så smagen kan udvikle sig, inden du smager den til - måske skal der lidt mere salt og lidt mere citronsaft i. Rør til sidst persillen i og server.

Tips:

• Man kan faktisk godt udelade eller skære ned på hvidløget, hvis man fx vil bruge hummusen til madpakken, det smager stadig godt.
• Når vi serverer hummus som aftenmåltid, bliver den ledsaget af et stort fad med grønsagsstænger af gulerod, bladselleri, agurk og peberfrugt, tomatbåde og gode oliven, og så er det ellers bare at gå ombord. Nogle gange er der også brød til ...

Jeg tror, at det er første gang, jeg nogensinde har serveret gazpacho den første weekend i juni. Der kunne nok også godt have været lidt mere smag i tomaterne, men det var skønt med den kolde suppe i lummervarmen. Her har den fået selskab af flere sommerlige retter, fx ragouten med asparges og de skønne nye kartofler. Det er en dejlig tid.

Uhh, det er maj, og det har været temmelig koldt og temmelig varmt, og det har kæntret mine madplaner flere gange, fordi vi fx ikke gad spise syvsuppe i 25 graders varme. Men den skal med, suppen, for den er skøn og det er nu, brædenælder og skvalderkål og alt det andet ukrudt bare skal spises, inden de andre lækkerier tager over. Aspargesene, fx, der lige pludselig vælter frem, og også kan bruges på en pizza eller erstatte sukkerærterne i middagssalaten. Grønkålen er ved at gå i blomst for alvor, men man kan stadig høste nye blade, stængler og blomster til en gang lynstegt grønkål.

Det er marts (lidt endnu), og jeg har spottet de første skud af både skvalderkål og brændenælde ude i mosen, men de er stadig for små til at plukke i mængder, der kan bruges til aftensmad. Til gengæld er grønkålen begyndt at skyde fra stammen igen, og de små vitaminbomber er et kærkomment tilskud til en lidt fattig måned, hvad friske, lokale grønsager angår. Det meste må blive mad baseret på halvgamle rodfrugter, tørrede bælgfrugter og grønt fra fryseren. Det giver denne ugemenu:

Så stod man der og var løbet tør for karry - ned i supermarkedet og hen til hylden med øko-krydderier efter den sædvanlige mellemstærke karry fra Urtekram. Den havde de ikke, i stedet var der en dåse, der bare hed 'Karry', men også fra Urtekram. Jeg vendte den om for at læse bagpå, kun fordi jeg var nysgerrig på forskellen fra 'mellemstærk karry' til 'karry'. Og så stod der pludselig 'kan indeholde spor af hvede'. Gys og æv. Tilbage på hylden med den og så i stedet finde et glas karry fra Santa Maria - uden spor af hvede. Hvad lærte jeg lige af det (igen)?? At man altid, altid, altid skal læse ingredienslisten - også selvom produktet plejer at være i orden.

Og så er det måske på tide, at jeg får eksperimenteret mig frem til en god opskrift på hjemmelavet karry-pulver.