Det er godt nok ved at være sidste udkald til en ugemenu for august, men der er da stadig en hel uge tilbage, så her kommer den alligevel - præget af, at det endelig blev sommer her i august.
En dejlig pizza-variant, der også fungerer godt som tilbehør til frokost-salaten.
Ingredienser
Fremgangsmåde:
Rens kartoflerne. Hvis skallen er pæn, kan du sagtens lade den sidde på, det giver ekstra smag. Snit dem i tynde skiver, 1-2 mm, evt. på en mandolin. Pil nålene af rosmarinstænglerne og hak dem fint.
Bred/klap dejen ud med olieindsmurte hænder på en bageplade (beklædt med bagepapir eller lign.) til en stor pizza, ca. 1 cm høj. Sørg for, at der er et ganske tyndt lag olie over hele overfladen.
Læg kartofler taglagt på pizza-bunden og tryk dem lidt ned i dejen. Dryp mere olivenolie over og drys med rosmarin og salt.
Bages ca. 20 minutter ved 200 grader, eller til kartoflerne er gyldne og bunden sprød.
Servér gerne toppet med frisk rucola.
Tips:
I år havde jeg besluttet at hive min syvsuppe frem af gemmerne, støve den af og servere den til påske. Derfor gik jagten på syv slags frisk grønt i have og mose - bare en skam, at påsken faldt tidligt i år, for der var ikke så meget at komme efter. Men det lykkedes da:
Fra venstre og forrest: En lille håndfuld overvintrende spinat fra haven, nogle spæde skud af skorzonerrod (som jeg normalt bruger til salat), lidt mælkebøtteblade (de var større under hækken ude på stien, men her vandes de også lystigt af hunde, så jeg nøjedes med dem i haven) og alleryderst de første skud på purløgene ved haveskuret - de blev andægtigt hakket og drysset over suppen. I midterste række over purløgene en lille bunke bibernelle, ved siden af lidt skvalderkål fra mosen og til højre lidt persille fra haven. Bagerst i billedet sprøde skud af grønkål og purpurkål fra haven og brændenældeskud fra mosen.
Ting, jeg også kunne have plukket: lidt skud af sankt hans urt, men da jeg ikke ved, hvordan den arter sig i varm mad (- og jeg i øvrigt ikke nænnede at plukke af de fine små rosetter), lod jeg dem stå. Tre blade rucola - det nænnede jeg så heller ikke. Violer og tusindfryd i græsplæne og under hæk, men her luftes igen lidt for mange hunde ... overvejer alvorligt at indføre begge blomster i min mikroskopiske skovhave. Lidt blade af diverse cikorier, men de var så små, så små.
Der var ingen skud af løvstikke eller fuglegræs i år, men husbonden blev så glad for suppen, at jeg har fået lov at lave den igen, når der kommet lidt mere grønt frem.
Det er 1. marts i dag, og det betyder, at starten er gået til en måned med daglig inspiration til sund, grøn, miljøvenlig og dyrevenlig mad. Hvis du ikke allerede er tilmeldt (men det er du jo!), så er det ovre på Facebook, det foregår, og du kan godt nå at være med. Du skal bare trykke 'Deltag', så er du klar.
Orker du ikke lige Facebook, kan du i stedet skrive dig op til et nyhedsbrev og få madplaner og inpiration direkte i din indbakke.
Det hele er sat i søen af foreningen Mad med Medfølelse og jeg ĺover dig, at du er i gode hænder.
Glædelig marts!
Skøn hverdagsmad lavet på under en halv time med ganske få ingredienser, og så smager den bare supergodt hver gang. Brug den som forret eller gør den lidt mere mættende ved at toppe med safranske kikærter, der er en fin erstatning for de halve, smilende æg, man traditionelt ville servere til en spinatsuppe.
Ca. 5-6 portioner, hvis forret eller ca. 3-4 portioner, hvis hovedret
Ingredienser
Fremgangsmåde:
Rens og snit porrerne i ringe - tag gerne det mørkegrønne med. Skyl den friske timian og bind den sammen med lidt køkkensnor.
Kom porrer, spinat og timian i en gryde, tilsæt vand og bring i kog. Lad simre ca. 10 min. under låg.
Blend mandlerne til fint mel. Fisk timianbundtet op af gryden, tilsæt mandelmel og blend suppen helt jævn. Smag til med salt, peber og friskreven muskatnød.
Servér suppen som den er, eller byd safranske kikærter (de kan snildt laves, mens suppen koger) og lidt brød til. Velbekomme.
Tips:
En fin lille topping til supper, som pålæg på mørkt brød eller bare som sig selv sammen med en grøn salat.
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Pil løget, halvér det på langs og snit det i finde tynde både, der evt. halveres endnu en gang på tværs.
Varm olien op i en lille gryde eller pande og sautér løgene ved middel varme, til de er klare og falder lidt sammen.
Du kan nu enten tilsætte safrantråde, vand, kikærter og lidt salt direkte eller først knuse safrantrådene med lidt salt i en morter, røre det ud i vandet og så hælde safranvandet i løgene sammen med kikærterne. Rør rundt, læg låg på og lad det simre i ca. 10 min.
Smag til med salt og lidt peber. Servér.
Det der med 'i god tid' og 'mere sjov', som jeg skrev om sidste år ... det glemmer vi bare, ikke? Selvom jeg faktisk havde skænket det en tanke eller to i løbet af efteråret, så blev det alt for hurtigt tid til at fylde de kulørte skåle i 'vidunderet' igen. Men det lykkedes, denne gang med en koncentreret indsats aftenen før og samme formiddag.
Den lyserøde skål blev denne gang rammen om forretten, da jeg skulle bruge en dybere skål til desserten. Så her er to halve snack-peberfrugter fyldt med delikatesselinser, vegansk feta (den vender jeg lige tilbage til), tomattern og fintsnittet løgtop. De to små rum anede jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med, så de blev i sidste øjeblik fyldt med tamari-mandler, der ikke rigtig nåede at tørre - og ikke blev spist. Bagefter slog det mig, at jeg kunne have lavet nogle veganske sushi-bidder, men den idé kom for sent ...
Den grønne skål fik besøg af to aubergine-tårne: Tykke skiver ovnbagt og derefter marineret aubergine i lag med skiver af en stor bøftomat og en tyk skive af en guddommelig, hjemmelavet vegansk feta (den g.e.n.i.a.l.e opskrift finder du her - hos Nina fra Plantepusherne) på en bund af efterårssalater fra haven og med lidt frisk rosmarin på toppen og lidt oliven ved siden af. Nammenammenam.
I den blå skål ses det eneste, jeg havde planlagt på forhånd: Kirsten Skaarups selleri-'cannelloni' med fyld af rosenkål og hasselnødder og serveret med persilleolie. Noget besværlig at lave, ikke mindst fordi det indkøbte selleri havde hul i midten, som jeg måtte lappe med små stykker mislykkede forsøg på at skære tynde skiver - et arbejde, jeg snart overlod til husbonden, som helt klart var bedre til det. Men en smuk og velsmagende ret, jeg bestemt skal lege med igen. Ok, anretningen er måske ikke lige den kønneste her, men så smut over til Kirsten og savl over billederne der ...
Til dessert var der rå chokolademousse på avocado smagt til med vanille, appelsinsaft og både dadler, agavesirup og kokossukker - fordi jeg ikke fulgte én opskrift, men blandede flere forskellige. Dadlerne sødede ikke nok (de skulle nok have været friske og ikke tørrede), agavesiruppen sødede alt for meget, så jeg måtte komme en ekstra avocado i, og kokossukkeret var lige det, der skulle til for at redde miseren. Granatæblekerner tilføjede et frisk indslag sammen med to kakifrugter i skiver. Jeg ville egentlig have bagt nogle æblemuffins, men der var ikke tid, og ovenstående endte med at blive en dejlig dessert.
Hele herlighed blev suppleret med to små brød, hvoraf det ene kom med hjem igen, fordi jeg var stopmæt. Det blev en god julefrokost.
PS. Madkassetårnet har jeg købt for en del år siden efterhånden, og det fås desværre ikke længere. Men man kan være heldig at finde noget lignende i metal i kinesiske butikker. God jagt.
Forleden faldt jeg over Feelgood Bakery og deres naturligt glutenfrie melblanding med sorghum-mel og fik lyst til at prøve, selvom det er ret dyrt. Så jeg bestilte den mindste pakke med 5 poser - 3 poser kernebrødsblanding ... og 2 poser cookie-blanding.
(Ja, jeg var sendt til tælling af en virus og lå og kedede mig grusomt på sofaen med den bærbare, og så hoppede de der cookies med i indkøbskurven. Ups.)
Pakken ankom ret hurtigt, og jeg kæmpede mig op fra sofaen og ud i køkkenet for at bage. Det var i hvertfald nemt. Kernerne skulles udblødes i lunkent vand i 10 min., der skulle tilsættes lidt honning (som jeg erstattede med lidt agavesirup), lidt olie og salt og posen med mel og mere vand og så røre-røre-røre med håndmikseren. Forme til brød og lægge i smurt form. Sætte til side til hævning.
(Mens brødet hævede, gik jeg i krig med de der choclate chip cookies. De to slags sukker blev til kokosblomstsukker og mængden blev halveret, smør blev erstattet af tahin i samme mængde og ægget af 7 g fiberhusk og ca. 1 dl vand - inspireret af Månebarnets opskrift på peanutbuttercookies - og så ellers rørt sammen med melmix og de medfølgende chokoladeknapper, sat på plade og bagt)
Brødet hævede afsindigt flot og duftede lokkende, mens det bagte. Det var faktisk svært at lade det være, da det kom ud af ovnen, men det skulle have ro til at køle af, inden jeg skar i det. Resultatet? Et virkelig flot brød med en god krumme, sprød skorpe og ikke mindst en super smag. Min mave tog også godt imod det, hvad den bestemt ikke gør med alle typer glutenfrit brød.
(Og hvordan med de der cookies? De blev gode. Jeg fik lavet dem for store/tykke, og de skulle nok også have haft lidt mere tid i ovnen, for de blev kun sprøde i kanten. Men smagen fejlede bestemt ikke noget!)
Så alt i alt en rigtig god oplevelse. Bare en skam, at det er så forholdsvis dyrt - 60 kr. pr. brød, når man køber den lille pakke med 5 stk. - og så kunne jeg da også godt tænke mig, at det var økologisk, men nogen gange må man gå lidt på kompromis.
(Update: Læs Feelgood Bakery's svar på det med prisen og økologien i kommentaren herunder)
Jeg er i hvert fald rigtig glad for de skiver, jeg nu har i fryseren, og jeg har stadig én pakke kernemix tilbage - den vil jeg prøve at bage store, flade frokostboller af, for det er virkelig noget, jeg savner - en frokostbolle, der kan klare at blive lagt sammen med rare sager og ligge nogle timer i en taske uden at gå i total opløsning.
Links:
http://feelgoodbakery.squarespace.com/
http://maanebarnet.org/2014/09/21/peanutbutter-cookies/
