Ugemenu oktober 2015
Skrevet af Karen
Stegte bønner

Rødbeder i wok med tomat og basilikum
med pasta

Svampe-courgette-ragout med tomatris

Rød linsesuppe

Løgtærte
med tomatsalat

Spinatbouillabaise

Rødbedelasagne
med grøn salat
Det er godt nok ved at være sidste udkald til en ugemenu for august, men der er da stadig en hel uge tilbage, så her kommer den alligevel - præget af, at det endelig blev sommer her i august.
En dejlig pizza-variant, der også fungerer godt som tilbehør til frokost-salaten.
Ingredienser
Fremgangsmåde:
Rens kartoflerne. Hvis skallen er pæn, kan du sagtens lade den sidde på, det giver ekstra smag. Snit dem i tynde skiver, 1-2 mm, evt. på en mandolin. Pil nålene af rosmarinstænglerne og hak dem fint.
Bred/klap dejen ud med olieindsmurte hænder på en bageplade (beklædt med bagepapir eller lign.) til en stor pizza, ca. 1 cm høj. Sørg for, at der er et ganske tyndt lag olie over hele overfladen.
Læg kartofler taglagt på pizza-bunden og tryk dem lidt ned i dejen. Dryp mere olivenolie over og drys med rosmarin og salt.
Bages ca. 20 minutter ved 200 grader, eller til kartoflerne er gyldne og bunden sprød.
Servér gerne toppet med frisk rucola.
Tips:
I år havde jeg besluttet at hive min syvsuppe frem af gemmerne, støve den af og servere den til påske. Derfor gik jagten på syv slags frisk grønt i have og mose - bare en skam, at påsken faldt tidligt i år, for der var ikke så meget at komme efter. Men det lykkedes da:
Fra venstre og forrest: En lille håndfuld overvintrende spinat fra haven, nogle spæde skud af skorzonerrod (som jeg normalt bruger til salat), lidt mælkebøtteblade (de var større under hækken ude på stien, men her vandes de også lystigt af hunde, så jeg nøjedes med dem i haven) og alleryderst de første skud på purløgene ved haveskuret - de blev andægtigt hakket og drysset over suppen. I midterste række over purløgene en lille bunke bibernelle, ved siden af lidt skvalderkål fra mosen og til højre lidt persille fra haven. Bagerst i billedet sprøde skud af grønkål og purpurkål fra haven og brændenældeskud fra mosen.
Ting, jeg også kunne have plukket: lidt skud af sankt hans urt, men da jeg ikke ved, hvordan den arter sig i varm mad (- og jeg i øvrigt ikke nænnede at plukke af de fine små rosetter), lod jeg dem stå. Tre blade rucola - det nænnede jeg så heller ikke. Violer og tusindfryd i græsplæne og under hæk, men her luftes igen lidt for mange hunde ... overvejer alvorligt at indføre begge blomster i min mikroskopiske skovhave. Lidt blade af diverse cikorier, men de var så små, så små.
Der var ingen skud af løvstikke eller fuglegræs i år, men husbonden blev så glad for suppen, at jeg har fået lov at lave den igen, når der kommet lidt mere grønt frem.
Det er 1. marts i dag, og det betyder, at starten er gået til en måned med daglig inspiration til sund, grøn, miljøvenlig og dyrevenlig mad. Hvis du ikke allerede er tilmeldt (men det er du jo!), så er det ovre på Facebook, det foregår, og du kan godt nå at være med. Du skal bare trykke 'Deltag', så er du klar.
Orker du ikke lige Facebook, kan du i stedet skrive dig op til et nyhedsbrev og få madplaner og inpiration direkte i din indbakke.
Det hele er sat i søen af foreningen Mad med Medfølelse og jeg ĺover dig, at du er i gode hænder.
Glædelig marts!
Skøn hverdagsmad lavet på under en halv time med ganske få ingredienser, og så smager den bare supergodt hver gang. Brug den som forret eller gør den lidt mere mættende ved at toppe med safranske kikærter, der er en fin erstatning for de halve, smilende æg, man traditionelt ville servere til en spinatsuppe.
Ca. 5-6 portioner, hvis forret eller ca. 3-4 portioner, hvis hovedret
Ingredienser
Fremgangsmåde:
Rens og snit porrerne i ringe - tag gerne det mørkegrønne med. Skyl den friske timian og bind den sammen med lidt køkkensnor.
Kom porrer, spinat og timian i en gryde, tilsæt vand og bring i kog. Lad simre ca. 10 min. under låg.
Blend mandlerne til fint mel. Fisk timianbundtet op af gryden, tilsæt mandelmel og blend suppen helt jævn. Smag til med salt, peber og friskreven muskatnød.
Servér suppen som den er, eller byd safranske kikærter (de kan snildt laves, mens suppen koger) og lidt brød til. Velbekomme.
Tips:
En fin lille topping til supper, som pålæg på mørkt brød eller bare som sig selv sammen med en grøn salat.
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Pil løget, halvér det på langs og snit det i finde tynde både, der evt. halveres endnu en gang på tværs.
Varm olien op i en lille gryde eller pande og sautér løgene ved middel varme, til de er klare og falder lidt sammen.
Du kan nu enten tilsætte safrantråde, vand, kikærter og lidt salt direkte eller først knuse safrantrådene med lidt salt i en morter, røre det ud i vandet og så hælde safranvandet i løgene sammen med kikærterne. Rør rundt, læg låg på og lad det simre i ca. 10 min.
Smag til med salt og lidt peber. Servér.