Karen's blog

2 Aug 2013

Squashmasse

Skrevet af Karen

En let, luftig og lækker "æggemasse" uden æg.

Til tærter og "æggestand", men kan også bages til luftige 'klatter'.

Den bliver smukkest med gule squash, men kan også laves med de grønne, hvor du evt. skræller dem og farver massen med lidt gurkemeje.

Smager godt både varm og kold.

1 portion = masse til én tærte

Ingredienser:

  • 3 (gule) squash - ca. 500 g
  • 1½ tsk Husk (loppefrøskaller)
  • 1½-2 tsk umeboshi-puré
  • 1½-2 spsk kikærtemel
  • peber, evt. lidt salt

Fremgangsmåde:

Riv squashene groft på rivejern eller i foodprocesser og rør grundigt sammen med husk og umeboshi-puré. Du kan evt. også køre det hele sammen på foodprocessoren. Lad massen stå og trække ca. ½ time.

Rør/pisk squashmassen med kikærtemel - jo mere du bruger, jo fastere bliver massen. Til en tærte foretrækker jeg den lidt blødere = 1½ spsk mel. Til en æggestand må den gerne være fastere = 2 spsk mel eller mere, hvis squashene er meget våde. Smag til med salt og peber (pas på med saltet, da umeboshi-puré er ret salt i sig selv).

Det var det! Skal massen fx bruges til tærte, blandes den nu med tærtefyldet - fx bløde løg og rosmarin (billedet herunder) - og fyldes i tærtebunden, pensles evt. med lidt olie og bages ved 200 grader, til den er fast og svagt lysebrun, ca. 15-20 min.

Skal den bruges til æggestand, er processen den samme, den røres med evt. fyld, hældes i en (smurt) form og bages ved 200 grader, til den er nogenlunde fast (den bliver fastere, når den køler af). Lad køle helt af, inden den vendes ud på et fad.

Den kan også bages til 'klatter' på bagepapir, men pas på, sæt dem med god afstand, da de flyder ud.

Tips:

Jo større squashene er, jo mere mel skal der til at suge væden.

Man kan sagtens røre en masse finthakkede krydderurter i massen, inden den bages.

Man kan også stege massen til noget røræg-lignende, drysse med purløg og servere med salat, tomatbåde og noget godt brød til frokost eller brunch.

Har du overflod af squash, kan den rives og fryses ned i 500 g portioner, som så kan tøs op og røres sammen til squashmasse, når squashsæsonen er slut.

15 Jun 2013

Grønt på grillen

Skrevet af Karen


Jeg ved det, jeg ved det - der sker ikke ret meget her på siden i øjeblikket. Undskyld. Jeg håber, at tiden og omstændighederne snart bliver til det igen.

MEN, men, men ... I mellemtiden har Anima heldigvis gjort det igen - lavet en mundvandsdrivende opskriftsamling og lagt den ud til download kvit og frit.

Jamen, jeg bliver så glad over, at der er så meget skøn og gratis inspiration til grønne måltider at få.

Egentlig er jeg ikke ret meget til grill - alt for meget røg og os af tændvæske og kul og det der er værre - men den grillede kartoffelsalat og de grillede asparges og mums, kejserhatte med grillet aubergine kunne nu meget let finde vej til min tallerken. Og de grillede majs med chili-lime 'smør'. Og ...

 

I samlingen er der også opskrifter på grillede burgere, spyd, lækre salater, dips & dressinger, læskende drikke til store og små samt frække desserter fra grillen (og en enkelt fra fryseren).

Det hele er gratis og kan downloades her:

http://anima.dk/pdf/grøntpågrillen.pdf

Anima opfordrer til at dele linket med så mange som muligt, så bare se at komme i gang.

Tak til de engagerede sjæle hos Anima - og velbekomme!

22 Mar 2013

Mad nok!

Skrevet af Karen

For nogen tid siden blev jeg lidt nedslået og ærgerlig over en artikel, hvor der GMO blev fremhævet som den eneste fornuftige vej frem, hvis der skulle skaffes mad nok til hele jordens befolkning.

Derfor blev jeg så glad forleden, da jeg i onsdags stod og pakkede min mixkasse fra Årstiderne ud. Ikke alene var den propfuld af sprøde, skønne grønne sager, men på bagsiden af det medfølgende opskriftshæfte havde Thomas Harttung forsøgt at svare på et spørgsmål, han hører igen og igen: Kan økologisk jordbrug producere nok mad til 9-10 mia. mennesker?

Svaret er helt kort: Ja, det kan det. Sagtens, endda. Faktisk kan et areal svarende til Nordeuropa alene både huse og fodre alle 9 mia. - økologisk. Læs hele regnestykket (bare rolig, det er ikke kedeligt!) her: www.aarstiderne.com/Opskrifter/~/media/Files/Nyhedsbreve_pdf/Aarstiderne...

Ja, det forudsætter, at vi er villige til at fylde lidt mindre og spise flere grønsager - men en veltilrettelagt parcelhusgrund på 600 m2 kan faktisk levere 3 tons grønt, frugt og korn - nok til et års forbrug for to voksne - med fire timers arbejdsindsats pr. dag. Langt mere effektivt end det såkaldte moderne landbrug målt på output pr. m2.

Nu har jeg ikke en parcelhusgrund til rådighed. Jeg bor i rækkehus og har en lillebitte baghave, hvor jeg har klemt fire højbede ind på tilsammen knapt 16 m2, og en lillebitte forhave, hvor der står et æbletræ, en brombær og lidt hindbær. Og så har jeg lejet 150 m2 nyttehave i en haveforening i nærheden, omend jeg stadig arbejder på det med det veltilrettelagte ...

Og selvom jeg drømmer om at være selvforsynende, er der lang vej endnu. Bl.a. savner jeg muligheder for vinteropbevaring af mine grønsager, og et drivhus til at strække sæsonen står også rigtig højt på ønskelisten. Men lidt har også ret. Ja, jeg bruger rigtig mange timer i min have om sommeren, men jeg høster også rigtig meget, får masser af motion og frisk luft - og socialt samvær og udveksling af viden og erfaringer, frø, planter og afgrøder med de andre havenisser og -nymfer i foreningen. Og sparer kloden for en masse transport, kunstgødning, sprøjtemidler og emballage.

Så jeg vil gerne slå et slag for, at de der har en parcelhushave, begynder at dyrke spiselige sager i den - i stedet for at bruge kræfterne på den perfekte græsplæne eller måske endda fylde det hele med granit og betonfliser. Og at de, der bor i lejlighed og ikke har have, skaffer sig noget jord at dyrke på anden vis.

Prøv f.eks. at gå ind på www.deljorden.dk, hvor du komme i kontakt med andre, der måske gerne vil dyrke et stykke jord i fællesskab , har en kolonihave til salg eller et overskud af kompost eller møg, du må få.

  

Og savner du inspiration til, hvad du stiller op med din jord, så kan jeg varmt anbefale at blive medlem af landsforeningen Praktisk Økologi og få fingrene i tidsskriftet Praktisk Økologi, Danmarks bedste haveblad for folk, der mere er til selvforsyning end overforbrug. Faktisk kan du kvit og frit downloade et prøvenummer af bladet her: www.oekologi.dk/download/Praktisk_Oekologi_2_2011.pdf

Har du mere blod på tanden, kan jeg også varmt anbefale Tidsskrift om Permakultur, som du finder her: www.levbaeredygtigt.dk/tidsskrift.html

Og kig da også forbi www.gronhverdag.dk, nu du er i gang (klik på 'Bladet' og 'Tidligere årgange' for at læse gamle numre). Så prøver jeg at skaffe noget brugbart forår imens ...

7 Feb 2013

Gratis Grøn Glæde

Skrevet af Karen

Kunne du godt bruge lidt inspiration til variation af de daglige måltider, hjælp til at få SU-budgettet til at hænge sammen uden at give køb på at spise ordentligt eller en håndfuld skarpe argumenter for, hvorfor det er helt uproblematisk at være vegetar/veganer, så er Grøn Glæde svaret.

Læs min anmeldelse af bogen her - og download den kvit og frit her: http://anima.dk/pdf/gr%C3%B8ngl%C3%A6de_web.pdf

Vil du hellere have den trykte udgave, koster den kun 65 kr. i Animashop, hvor du også kan få en bogpakke med 10 eksemplarer for kun 300 kr. Så er der til gaver til familie og venner ...

16 Dec 2012

Test: Minihakker

Skrevet af Karen

Whiteaway.com spurgte for nogen tid siden, om jeg ville anmelde en minihakker fra OBH - og det sagde jeg ja til uden at tænke nærmere over det. Pga. af nogle forviklinger tog det lidt tid, inden jeg havde minihakkeren klar til brug i mit køkken - og så havde jeg pludelig fået travlt med andre ting, men nu skal det være. Så her er den:

Den fylder ca. to tekrus sat oven på hinanden og er altså ret nuttet, synes jeg. Den ville gøre sig rigtig godt som blender i et legekøkken, hvis ikke det lige var for de skarpe knive, der absolut ikke er legetøj. Nå, men mens jeg stod og svømmede hen over dimsens nuttethed, meldte en ubehagelig tanke sig. Måske skulle jeg alligevel ikke have sagt ja så hurtigt, for hvad bruger man så lige sådan én til? Eller rettere: hvad skulle JEG bruge sådan en til? Tænke, tænke. Noget af det samme som jeg bruger min krydderi-/kaffekværn til?

Et kig i manualen afslører dog, at man ikke bør putte følgende ting i minihakkeren: Korn, ris, is(terninger), frosne råvarer, peberrod, krydderier og kaffebønner. Så den er ikke en erstatning for kværnen. Tilgengæld forslår manualen, at man kan bruge minihakkeren til at hakke persille (og andre krydderurter, går jeg ud fra), løg og hvidløg, rå gulerødder (?), kød, nødder og mandler og chokolade.

Jeg kan slet ikke se formålet med at kværne rå gulerødder i en minihakker, men det er måske bare mig. Kød vil jeg ikke røre ved, og chokolade har jeg ikke i huset. Godt så. Det må blive krydderurter, (hvid)løg og mandler, der skal testes.

Krydderurtebedet er hårdt ramt af vinter i almindelighed og sne i særdeleshed, men jeg beslutter i stedet at prøve med grønkål, som jeg jo for tiden står og hakker i hånden hver morgen. I manualen anbefales at hakke max. 20 g. persille, skyllet, ribbet og tørret godt. Så jeg vejer 20 gram skyllet, ribbet og tørret grønkål af og putter det i skålen og trykker på knappen nogle gange.

Resultat: Fint, fint hakket grønkål. Alt for fint til mig. Det duer i hvertfald ikke til min morgen-grønkåls-salat, og generelt vil jeg hellere have mine krydderurter lidt grovere hakket. Husbonden foreslår, at minihakkeren vil være god til at lave en hurtig gang gremolata, det traditionelle tilbehør til Osso Bucco bestående af hakket persille, citronskal og hvidløg i skøn forening. Og ja, det tror jeg, at han har ret i - gremolata er i øvrigt også skønt tilbehør til vegetariske gryderetter, f.eks. Bønnegryde med svampe og supper, f.eks. Minestrone.

Mandler er næste forsøg. Jeg kværner en del mandler, nødder, kerner og frø i kaffekværnen (små portioner) og foodprocessoren (større portioner) - måske kan minihakkeren slå kaffekværnen? Manualen anbefaler en max. mængde på 100 gram, så det vejer jeg af og hælder op.

Resultatet bliver nydeligt, og det går stærkt. Jeg kunne godt have kværnet dem finere end på billedet, men det var jeg ikke interesseret i. Her slår minihakkeren kaffekværnen. Resultatet er lige så fint, og i modsætning til kværnen, kan du på minihakkeren tage den lille skål af og putte den i opvaskemaskinen. Og så kan der være lidt mere i.

Løg og hvidløg hakkes der meget af i mit køkken, men i følge manualen må der max kommes 100 g løg i, og de skal skæres i mindre bidder á 2-3 cm først. Og så giver det ikke mening for mig, for så skal jeg jo alligevel have gang i kniv og skærebrædt først. Hvidløg derimod kan jeg bedre forholde mig til, især hvis man står og skal lave Sorte bønner med chili og koriander eller Blomkål Josefine, for der skal dælme hakkes en del!

Heldigvis står den faktisk på Blomkål Josefine til aftensmad, omend det er med en smuk, grøn romanesco-kål i stedet for et blomkål, men det ændrer jo ikke på mængden af hvidløg. Her er to hele løg, pillet og delt i fed, som manualen anbefaler (mens vi til gengæld fuldstændig ignorerer den anbefalede max. mængde på fem fed):

Det er nok testens bedste resultat - det gik stærkt, og resultatet er perfekt. Jeg er meget tilfreds.

Tilsidst en lille bonustest: I låget til skålen er der to små huller i en fordybning, som i følge manualen kan bruges til påfyldning af ekstra væske under drift. Væske? Måske kan man røre mayonnaise i den? Eller måske er den perfekt til små mængder pesto? Det bliver pestoen - den hakkede grønkål og et par skefulde af de hakkede mandler tilsættes frisk citronsaft, lidt salt og et godt skvæt olivenolie. Låg på og tryk på knappen. Det kører hurtigt tørt, og jeg prøver at tilsætte ekstra olie gennem hullerne i låget. Det fungerer ikke. Hullerne er for små, og da jeg må tage låget af for at skrabe pesto-massen ned fra siderne, har jeg pludselig olie over det hele. Men pesto blev det da til i sidste ende ...

På plus-siden er altså at minihakkeren er nuttet at se på, ikke fylder meget og er virkelig god til at hakke mange fed hvidløg. Den er også god til grønkål/krydderurter, hvis man kan lide det ultra-finhakket, og til mandler/nødder/kerner.

På minus-siden larmer den helt vildt meget. Den har en virkelig ubehagelig arrig lyd, der fik mig til at finde det høreværn frem, der har fast plads ved siden af det lige så larmende køkkenmonster, der giver maskinkraft til blender, foodprocessor og røremaskine i mit køkken. Og så kan jeg stadig ikke helt se formålet med den, når man som jeg i forvejen har pænt meget kværne-grej inkl. en stavblender med tilbehør (som omfatter en minihakker, der dog på ingen måde er nær så effektiv som den testede!).

emner: 
8 Dec 2012

Julefrokost 2012

Skrevet af Karen

Så blev det atter julefrokost-tid - og tid til igen at grave vidunderet frem fra hjørneskabet. Det blev lidt kaotisk i år, da der ikke lige lå så meget i fryseren, jeg kunne trække på. Men det gik.

Den blå beholder fik æren af forretten, der lige som sidste år bestod af rispapirsruller - men i år uden avocado, fordi jeg ikke havde kunne skaffe en brugbar én af slagsen. I stedet fik strimlerne af agurk, peberfrugt og gulerod selskab af friske lucernespirer, og det fungerede fint. Den tilhørende sesam-dressing måtte af pladshensyn over i den grønne beholder.

Oven på var der lige plads til mellemretten: en krydret mini-mandeltærtebund efter opskrift fra Green Kitchen Stories. Fyldet måtte over i den lyserøde beholder, for det var lidt vådt, og jeg ville ikke risikere, at bunden gik i opløsning. Tærten smagte godt, men en anelse for meget af kokosolie, der ellers gav en tærtedej, der var god at arbejde med. Ideen med at komme mandelmel og finthakkede krydderurter i tærtebunden holder dog hele vejen, og er helt sikkert noget, jeg skal arbejde videre med. Men det bliver uden kokosolie.

I den grønne beholder er der lidt salat af de sidste vintersalater fra haven og lidt økologisk hjertesalat fra supermarkedet. Salaten deler pladsen med en bøtte med sesamdip til rispapirsrullerne og en bøtte med auberginedip til safran-falaflerne (i den orange beholder).

Auberginedippen kom til i sidste øjeblik, fordi der lige var en halv aubergine til overs i køleskabet. Den blev skrællet, skåret i små tern og simret sammen med et finthakket løg og et fed hvidløg i lidt olivenolie. En sjat vand kom til, og det hele dampede mørt under låg, inden det blev blendet med endnu et fed hvidløg, lidt salt og en god skefuld sojayoghurt.

I den orange beholder ligger hovedretten - de kønne safran-falafler, også fra Green Kitchen Stories. Bladene fra det lillebitte rødkålshovede, der var det allersidste i butikken den dag, var absolut ikke samarbejdsvillige, så de fik lov at komme med som "fad" i stedet for som indpakning. De ovnbagte falafler smagte godt, men var virkelig tørre - kun reddet af den underskønne auberginedip. Safran-falaflerne er også en opskrift, jeg gerne vil arbejde videre med, men det bliver helt sikkert med rå, udblødte kikærter i stedet for kogte.

Desserten - en rå "cheesecake" baseret på denne opskrift - kom i den lyserøde beholder. I et af de små rum. For en prøvesmagning viste desværre, at jeg egentlig ikke kunne lide den. Den smagte alt, alt for meget af kokosolie og konsistensen var for ... fedtet. Til mig. Jeg ville hellere have haft et stykke æblekage med vanillecreme, men det var der overhovedet ikke tid til.

I stedet tog jeg en håndfuld blandede nødder og lidt tørrede, vilde abrikoser (ummm, så skønne, fra www.rawandmore.dk) med i det andet af de små rum. Det viste sig at være en god idé - kagen smagte bedre "fortyndet" med nødder og abrikoser. Det store rum var så passende frit til spinat-porre-fyldet til tærtebunden i den blå beholder.

Alt i alt en hæderlig julefrokost-madpakke, men jeg må konkludere, at jeg ikke gider smagen af kokosolie, uanset hvor mange krydderurter og hvor meget appelsinskal, der er i til at kamuflere den - og at jeg skal være i lidt bedre tid til næste år!

28 Nov 2012

Green Kitchen Stories

Skrevet af Karen
Green Kitchen Stories

Det var et indlæg på Dansk Vegetarforenings facebookgruppe, der for nogen tid siden henledte min opmærksomhed på Green Kitchen Stories. Jeg skulle bruge inspiration til årets julefrokost og hvad jeg skulle fylde i vidunderet i år. Og der var den så pludselig - inspirationen - for David og Luise, som skriver Green Kitchen Stories, havde i 2011 bragt et indlæg med opskrifter til en vegansk og glutenfri jul, og det var det, som vegetarforeningen linkede til. Hurra!

Se en gang, ser det ikke lækkert ud? Jeg regner i hvert fald med, at jeg kaster mig ud i mini-tærterne med krydret spinat og svampe på mandelbund og de smukke, rødkålsindpakkede ovnbagte safran-falafler. Og sikkert også (en variant) af quinoa-grønkålssalaten med granatæblekerner.

Der er meget andet vegetarkræs hos Green Kitchen Stories, der udmærker sig ved de ualmindeligt smukke billeder og enkle design. Ikke alle opskrifter er glutenfrie, men bloggen er bestemt et jævnligt besøg værd. Du kan også følge dem på Facebook: http://www.facebook.com/greenkitchenstories eller hente deres opskrifter ned på din smartphone eller tablet via The Green Kitchen App (fås dog ikke til Android, så den kan jeg ikke udtale mig om).

Forside-snapshot

Sider

Subscribe to RSS - Karen's blog