Hjemmelavede gule ærter er dejlig vinterspise og ikke nær så besværlig at lave, som mange ofte tror. Tilmed smager de altid endnu bedre dagen efter, så laver man en stor portion - f.eks. om søndagen - er der ekstra nem aftensmad på menuen en af de følgende dage.

Her er en velsmagende vegetarisk udgave af den traditionelle suppe, der også er god gæstemad. Jeg har flere gange serveret den for gæster, der absolut ikke mente, at de kunne lide gule ærter, og de er altid blevet positivt overraskede.

Til ca. 8 personer - eller til 3-4 personer i 2 dage

Ingredienser:

• 500 g gule flækærter
• 1 l vand - usaltet
• 300 g løg
• 350 g porre
• evt. hvidløg, gerne et helt løg - kan dog fint undværes
• 150 g gulerod
• 500 g kartoffel
• 100 g pastinak
• 100 g persillerod
• "suppedusk" af et bundt frisk timian, 5-6 laurbærblade og porretop
• ½ l kraftig grønsagsbouillon
• ½-1 tsk røget paprika
• salt og peber

Fremgangsmåde:
Start gerne med at sætte ærterne i blød i rigeligt vand nogle timer - gerne fra om morgenen inden du vil servere suppen. Det forkorter kogetiden en del. Hæld udblødningsvandet fra og skyl ærterne. Kom dem i en mellemstor gryde med ca. 1 liter vand. Bring gryden i kog og kog ærterne under låg for svag varme ca. ½ time. Der skal ikke salt i vandet.

Mens ærterne koger, renses og skrælles løg, porrer og rodfrugter. Ovenstående mængder er ikke afgørende, brug hvad du har. Dog ikke for mange gulerødder, så bliver suppen for sød, og prøv også nogenlunde at overholde forholdet mellem løgvækster (7-800 g) og rodfrugter (11-1200 g).

Løg skæres i små eller mellemstore tern, porrer skæres i skiver. Den groveste del af porretoppen og evt. kedelige yderblade gemmes til suppedusken. Bruger du hvidløg, pilles feddene og skæres i mindre stykker.

Rodfrugterne skæres også i mellemstore tern - eller hvordan du nu foretrækker det. Ofte vil børn og andre sarte personer (inkl. mig selv!) helst have ternene forholdsvist små, så de f.eks. ikke får store klumper selleri i munden. Så skal de heller ikke koge så længe. Smid grønsagerne i en god stor suppegryde, gerne af støbejern.

Bind en suppedusk: Læg porretop og yderblade lag på lag på skærebrædtet. Læg et bundt skyllet, frisk timian i midten samt evt. laurbærblade. Er laurbærbladene meget store, kan de evt. knækkes på langs - eller blot smides frit i suppen. Fold porrebladene rundt om timian og laurbær og snør godt sammen med køkkensnor. Smid dusken ned til grønsagerne.

Når ærterne er møre, blendes de i gryden med en stavblender. Hæld ærtemassen over i suppegryden til grønsagerne og tilsæt ½ liter kraftig grønsagsbouillon og røget paprika. Bring i kog og kog for blid varme, til grønsagerne er møre, ca. ½ time. Rør gerne undervejs, da ærtemassen kan have en tendens til at brænde på.

Smag til med salt og lidt peber samt evt. mere paprika. Skal suppen serveres for gæster, fisker du suppedusken op inden servering. Regner du med, at der skal være mad til to dage, kan du fint lade dusken blive i (eller komme den tilbage i gryden senere).

Servér suppen direkte fra gryden. Skal det være gennemført, kan du servere gode veganske pølser med sennep og ketchup til på en sidetallerken. Du kan også lade de spisende om selv at røre en klat sennep efter smag ud i suppen. Selv holder jeg mest af lidt grønt drys til at friske alt det gule op: finthakket grønkål, persille, porretop, timian - hvad der nu er til at få fat i på den tid af året.

Tips:

• Du behøver ikke at blende ærterne. Jeg er selv meget glad for bare at komme dem ned til grønsagerne, som de er. Det giver en anderledes konsistens og grønsagerne kommer mere til deres ret, synes jeg. Men resten af familien foretrækker den blendede version, så det er den, vi oftest får.
• Gør dig selv den tjeneste at prøve suppen med hvidløg mindst én gang. Det giver en skøn smagsfylde.
• Suppen kan fryses, men lad hellere være. Rodfrugterne bliver underlige i konsistensen, og suppen holder sig fint nogle dage i køleskab. Hos os ryger den simpelthen udenfor på havebordet i den store støbejernsgryde med låg. Det giver også mindre opvask ...

Cremet, krydret og kulørt. Med sine farver og smag af julekryddrier er det mit bud på en hovedret til den vegetariske julemiddag. Kan forberedes og fyldes i god tid og skal derefter blot have ca. 20 min. i ovnen. Velbekomme.

Til ca. 6 personer

Ingredienser:

• 3 små, pæne hokkaido-græskar eller 2 mellemstore
• 250 g løg
• 6 fed hvidløg
• 1½ dl olivenolie
• 250 g quinoa (gerne den sorte)
• ½ l grønsagsbouillon
• 5 spsk tomatpuré
• ½ tsk stødt kanel
• 2 tsk tørret dild
• 100 g piniekerner eller hakkede hassel- eller cashewnødder
• 50 g rosiner eller korender
• 50 g svesker
• saft og skal af 1 citron
• salt og peber

Fremgangsmåde:

Start med at røre en hvidløgsolie sammen af ½ dl olivenolie og 1 fed presset hvidløg. Sæt til side.

Fyldet: Skyl quinoaen grundigt og lad den dryppe af. Hak løg og hvidløg fint. Hak sveskerne groft. Varm resten af olien op i en gryde og lad løg og hvidløg snurre blidt, til det er blødt og gennemsigtigt. Tilsæt quinoa, bouillon og tomatpuré, rosiner, svesker, dild og kanel. Rør rundt og lad det simre sagte under låg ca. 20 min.

Imens fyldet simrer, ordnes hokkaidoerne. Vask dem grundigt udenpå og halvér dem derefter fra stilk til blomst. Fjern forsigtigt evt. stilk og blomst. Skrab kernerne ud med en ske, og så meget af kødet, at der er ca. 1-1½ cm tilbage hele vejen rundt. Læg de halverede hokkaido i et ovnfast fad og pensl med hvidløgsolien.

Når qinoaen er svulmet op og væden kogt lidt ind, men ikke mere end at blandingen stadig er saftig, tilsættes saft og fintreven skal af 1 citron. Rør også piniekerner eller nødder i, og smag til med salt og peber.

Fyld de halverede hokkaidoer med quinoa-blandingen og dryp evt. rester af hvidløgsolien over.

Bag hokkaidoerne i ovnen ca. 20 min. ved 180 grader. Stik forsigtig i kanten af en hokkaido med en urtekniv - når kanten er blød, er hokkaidoerne klar til servering.

Tips:

• Servér med dampede, grønne bønner og en (rødkåls)salat.
• På billederne herover er brugt en blanding af hvid, rød og sort quinoa. Smagsmæssigt er der ingen forskel, men farvemæssigt er den sorte flottest. Dog er den sorte (og den røde) meget længere om at koge mør end den hvide.
• Jeg har brugt en blanding af rosiner og svesker - kan erstattes af andre tørrede frugter, f.eks. abrikoser, kirsebær eller og/eller tranebær.
• Har du fået fat i små portionshokkaidoer, er der en halv til hver, men du kan også sagtens bruge større hokkaidoer og skære både af dem ved serveringen i stedet.
• Smager også rigtig godt kold i madpakken.

Så blev det atter december og dermed tid til den årlige julefrokost - og til at grave vidunderet frem fra hjørneskabet.

I den grønne skål en god portion af en rå, sur-sød salat fra Vibeke Amdisens bog "Glød og glæde med RAW FOOD". Der er vildt mange grønsager i og så er den dejlig kulørt. Da det var første gang, jeg lavde opskriften, fulgte jeg den ret slavisk, bortset fra at jeg lavede dressingen noget mindre sød af hensyn til blodsukkeret. Det blev en kæmpe portion salat, nok til en hel uge, så er du advaret, hvis du skulle få lyst. Salaten er pyntet med lucernespirer, da jeg ikke lige havde mungbønner på lager.

I orange skål blev der plads til to små tangpirogger og en god håndfuld "oste"-stænger fra Rawandmores dehydratorbog "Crackers, crisps & treats". Jeg fik en dehydrator i fødselsdagsgave og er stadig i gang med at udforske opskrifterne. Disse sprøde "oste"-stænger indeholder ikke ost, men en hel del solsikkekerner smagt til med bl.a. hvidløg og tamari. Guf! Der er også en lille beholder med dyppelse til rispapirsrullerne i den blå skål.

I den blå skål blev der plads til seks rispapirsruller med sprøde grønsager og avocado - også fra Vibekes bog. Agurkeblomsterne overraskede min mand mig med - vi har delt køkken i mere end 24 år, og han kan stadig overraske mig :-)

Den lyserøde og mindste skål blev som sædvanligt udnævnt til dessert-beholder. Her en frugtsalat af banan, æble, pære og appelsin drysset med rå chokoladenibs og tørrede tranebær sødet med æblesaft. I det ene af de små rum en håndfuld udblødte, rå mandler til frugtsalaten. I det andet en rå "bounty-bar", også fra Vibekes bog.

Egentlig havde jeg planlagt at tage en flaske friskpresset rød grønsagsjuice med til at sætte farve på vinglasset, men det nåede jeg desværre ikke.

Jeg var lidt nervøs for, om der var for mange rå grønsager i menuen, men det fungerede rigtig godt. Salat og tang-piroggerne gik fint sammen, og stængerne var supersprøde og meget lækre til også. Rispapirsrullerne havde jeg prøvet før (til en sommerfest, som jeg har billeder fra, men ikke har fået skrevet om - endnu), og de var også gode. Måske lidt for meget sennep i dyppelsen til min smag. Frugtsalaten fungerede rigtig godt som dessert. Bounty-baren smagte fint, men nåede at tø op under transporten og blev lidt for 'løs' i chokoladeovertrækket. Altså ikke transportvenlig (og heller ikke blodsukkervenlig, derfor kun én).

Maden rakte fint hele dagen, jeg havde en dejlig fornemmelse af både mæthed og lethed i maven, ingen blodukkerproblemer og fik stort set spist det hele, undtagen en skefuld af salaten og to ruller.

Berit har skrevet til mig og spurgt efter en idé til en 3-retters vegetarisk julemiddag til at imponere nogle ikke-vegetariske venner med.

Hvad Berit ikke vidste på forhånd er, at der er (mindst) to ting, jeg ikke er god til.

Den ene er 3-retters middage. Jeg er bedst til gryderetter og andre retter, der udgør et helt måltid i sig selv - eller til det stik modsatte: buffeter med mange små retter.

Den anden ting er julemad. Som nogle af jer måske vil vide, kæmper jeg med at finde på en tradition til jul, der passer mig.

Berit skriver også, at det ikke behøver at ligne traditionel julemad (pyha!) og at hun er glad for krydret mad. Hun har selv tænkt på at servere en thai-suppe til forret. Så kunne man jo forsætte og servere en thai-inspireret hovedret. Det kunne være noget super-enkelt som en broccoli-curry serveret med sorte ris og dampede grønne bønner vendt med friskhakket koriander, ristet sesamolie, limesaft og hakkede cashewnødder. Skal der være mere wauw-effekt over det, kunne man i stedet servere små hjemmelavede, vegetariske forårsruller med en sur-sød thai-salat.

Desserter er jeg heller ikke så god til (okay, det var tre ting, så), men hvad med lidt hjemmelavet is? F.eks. en citronsorbet overhældt med lidt vodka og pyntet med lidt frisk mynte eller citronmelisse. Eller en kokos-is med safran serveret med eksotiske frugter.

Selv har jeg tænkt mig at eksperimentere lidt med halve farserede hokkaido-græskar. Farsen laves af ris eller quinoa med hvidløg, piniekerner, rosiner og svesker og krydres med dild, mynte, kanel, chili, tomatpuré og citronskal inspireret af en opskrift på farserede vinblade. Til det vil jeg servere grønne bønner og noget salat. Længere er jeg ikke kommet. Jeg vil måske også eksperimentere med den der citronsorbet i en vegansk udgave til dessert. Men alt det kommer jeg forhåbentlig til at vende tilbage til.

Jeg håber, at du kan bruge mine forslag, Berit. Havde du noget andet i tankerne, vil jeg foreslå dig at slå en smut rundt om Kirsten Skaarup, der har rigtig mange lækre opskrifter med masser af wauw-effekt!

Er der andre derude, der har et bud, må I meget gerne lægge en kommentar til Berit her.

En dejlig fyldig suppe med alt godt fra den grønne ende af skalaen. Færdig på en halv time.

Ingredienser:
500 g ærter
1 porre
2 fed hvidløg
1,2 l grønsagsbouillon
3-4 håndfulde frisk spinat
½ (lille) spidskål
2 stilke bladselleri
1 stor håndfuld bredbladet persille
lidt frisk mynte
2 spsk olivenolie
1 knsp. muskat(blomme)
salt og peber

Fremgangsmåde:
Rens porrerne og snit dem i tynde skiver. Pil og hak hvidløgsfeddene. Kog ærter, porre og hvidløg i grønsagsbouillonen i ca. 20 min.

Imens skylles spinat, persille og mynte grundigt. Spinat og persille snittes i fine strimler. Mynten hakkes fint. Spidskålen skæres i både, stokken fjernes, og kålen snittes i fine strimler. Bladsellerien halveres på langs og snittes også i tynde strimler (på tværs).

Damp spidskål, spinat, selleri og urter i olien over svag varme og under låg, til det falder sammen og bliver blødt, ca. 5 minutter.

Blend ærteblandingen jævn med en stavblender. Rør urterne i og varm igennem. Smag til med muskat(blomme), salt og peber. Servér.

Tips:

• Urterne kan varieres efter årstid og smag. Frisk spinat kan erstattes af frossen, helbladet spinat. Spidskålen kan udelades og erstattes med spinat, fintsnittede rosenkål eller små broccolibuketter. Mynte kan udelades eller erstattes af f.eks. frisk oregano, basilikum eller purløg.
• Muskatblomme er den frøkappe, der sidder uden om muskatnødden og har en mildere smag end selve nødden. Det kan være svært at skaffe muskatblomme, så du kan bare bruge muskatnød i stedet.