De smager skønt, er blide ved blodsukkeret og mætter godt, de er hurtige og nemme at lave, og så kan de fryses. Hvad mere kan man ønske sig af glutenfrit, blodsukkervenligt bagværk? Portionen her er ret stor, to bageplader - du kan evt. halvere den, første gang du prøver den, men ellers er de praktiske at have i fryseren.

Ingredienser

• 500 g solsikkekerner
• 200 g græskarkerner
• 200 g hørfrø (½ knuste, ½ hele)
• 200 g sesamfrø (½ knuste, ½ hele)
• 1 l vand
• 5 spsk husk
• 1 spsk salt

Fremgangsmåde

Mal 100 g hørfrø helt fint, bedst i en elektrisk kaffemølle ad flere omgange. Hæld i en stor skål. Mal også 100 g sesamfrø fint og hæld dem i skålen. Bruger du den grove Husk, kan du med fordel også give den en tur i kaffemøllen, til det er blevet til pulver. Kom Husk og salt i skålen til de malede hørfrø og sesamfrø.

• Den helt grove: Kom de øvrige kerner og frø hele i skålen og tilsæt lidt af vandet. Rør grundigt, minimum 5 min. - enten med en stor ske eller med (dejkrogene på) din elpisker - mens du tilsætter vandet lidt efter lidt, så dejen hele tiden er grødagtig og klistret.
• Den mellemgrove: Kom de resterende frø og kerner i en foodprocessor og blend dem til groft mel. Hæld melet i skålen og tilsæt lidt af vandet. Rør grundigt, minimum 5 minutter - enten med en stor ske eller med (dejkrogene på) din elpisker - mens du tilsætter vandet lidt efter lidt, så dejen hele tiden er grødagtig og klistret.
• Den fine: Kom de resterende frø og kerner ned i skålen og tilsæt vandet. Grib en stavblender og blend det hele sammen til en fin, grødagtig masse. Giv evt. stavblenderen en pause undervejs, så den ikke brænder sammen. Eller smid det hele i en foodprocessor, hvis du har én, der er stor nok.

Sæt dejen i store klatter på bagepapir. Dyp fingrene i en skål med lidt vand og evt. olie og form og glat bollerne, som du vil have dem. De hæver stort set ikke, så hvis du vil kunne skære dem igennem, skal du sørge for at lave dem mindst 2 cm høje. Omvendt skal du nok ikke lave dem alt for høje. På billedet har jeg lavet nogle "sandwich-boller", der er forholdsvis store i omkreds, men ikke for tykke (ca. 2 cm høje). Og nogle "kuvertbrød", som er noget højere, op til 4 cm, men til gengæld også forholdsvis smalle. Du kan også vælge at smøre dejen ret tyndt ud på en bageplade og bage den til knækbrød eller kiks a la kernekiks ...

Bag dem ca. 45 min. ved 180 grader varmluft (200 grader i almindelig ovn), til de er smukt lysebrune og lyder hult, når du banker dem på undersiden. Køles af på rist. Bemærk, at bollerne kan virke lidt bløde/fugtige/ubagte i midten, indtil de er kølet HELT af. Vent derfor med at skære dem over eller pakke dem væk, til de er helt kolde.

Tips:

• Det er en smagssag, hvor grove man vil have dem. Jeg kan godt lide noget at tygge på, så jeg går ofte efter de grove eller halvgrove, men den fine variant er også god. Alle tre kan tåle en tur i fryseren.
• Det er også en smagssag, hvor salte man vil have bollerne. Jeg har halveret saltet i forhold til den oprindelige opskrift, det føles rarest på mine smagsløg.
• Opskriften er en let omskrevet version af 'Kernebrød' fra bogen Rask af mad skrevet af Marianne Jäger og Carmen Villefrance (Hovedland 2008). Brødet kan ikke fryses uden at smuldre, men jeg opdagede, at det gik fint, hvis man lavede boller af dejen i stedet.

Jeg blev nomineret i konkurrencen Danmarks bedste madblogger her i løbet af ugen. Det var stort. I hvert fald de første 1½ minut. Men ...

"Fortæl os, hvorfor du har en madblog". Jeg er jo ikke en madblogger. Og jeg synes jo ikke, at dette er en madblog. Jo, bevares, jeg lægger opskrifter ud i ny og næ og statistisk set fylder maden nok mest her på sitet, men en madblog er det ikke. En madblog er sådan et checket sted dedikeret til mad, med lækre billeder og og alt det der. Se bare forside-kollagen på konkurrencens side:

Og se bare hvad de skriver:

"Madbloggerne er utrættelige. De stiller deres opskrifter til rådighed for andre, de anmelder restauranter og skriver om vin. Nogle specialiserer sig i sundhed, økologi eller fødevarepolitik – andre i ren madglæde. Der findes madbloggere for enhver smag, der kan inspirere dig, give ideer og servere deres smukt stylede madbilleder."

Det kan jeg jo for det første slet ikke leve op til. Jeg roder. Jeg får aldrig skrevet de der anmeldelser (og kommer uendeligt lidt ud at spise, fordi det er så sk... besværligt som vegetar OG glutenoverfølsom OG mælkeoverfølsom - jeg drikker heller ikke vin ...). Jeg får sjældent taget billeder til opskrifterne. Jeg er mildest talt ustabil med hensyn til opdateringer. Og jeg ville ikke ane, hvilke 3-5 opskrifter, jeg skulle stille op med.

Jeg har for det andet heller ikke LYST til at leve op til det. Nå, okay, det er nok lidt løgn. Jeg gad da godt have et site fuld af "smukt stylede madbilleder". Men det rækker hverken mine evner med et kamera, min tid og formentlig heller ikke min tålmodighed til. Kig over til Kirsten i stedet for, hun gør det så godt. Og så er det vegetarisk.

Jeg ved ikke, hvem der har nomineret mig, men jeg fik beskeden som en kommentar til et indlæg, fordi man ikke havde kunne finde min kontaktoplysninger her på sitet. Det lover jo heller ikke godt for dommerpanelets vurdering af det kriterium, der omhandler design og navigation (men der er altså et punkt "Skriv til mig" ude til højre under overskriften "Rundt i universet" og jeg er vild med at få mails fra jer!).

Alt i alt har jeg tænkt mig at takke nej til at deltage i konkurrencen og koncentrere mig om at rydde op, holde mit site bare en lille smule opdateret og helst også forny det lidt. Hvis du af en eller anden grund mener, at det er en dum beslutning, så smid en kommentar herunder. Men det skal være nu - den 23. maj er det for sent.

Åh, fik jeg sagt, at jeg er vildt benovet over, at nogen gad nominere mig? Tak, hvem du/I end er. Jeg blev glad. Det gjorde jeg virkelig. Måske en anden gang, ikke? Når jeg er blevet lidt mere checket ... (muHARhahahahahar).

To be whole, let yourself break.
To be straight, let yourself bend.
To be full, let yourself be empty.
To be new, let yourself wear out.
To have everything, give everything up.

Knowing others is a kind of knowledge;
knowing yourself is wisdom.
Conquering others requires strength;
conquering yourself is true power.
To realize that you have enough is true wealth.
Pushing ahead may succeed,
but staying put brings endurance.
Die without perishing, and find the eternal.

To know that you do not know is strength.
Not knowing that you do not know is a sickness.
The cure begins with the recognition of the sickness.

Knowing what is permanent: enlightenment.
Not knowing what is permanent: disaster.
Knowing what is permanent opens the mind.
Open mind, open heart.
Open heart, magnanimity


Tao Te Ching

Jeg er gået om bag haveforeningen for at plukke brændenældeskud til aftenens Bønnegryde med svampe og brændenælder i småregn. Herude i det moseagtige område har jeg fundet en uberørt plet, hvor der ikke kommer biler, sprøjtegale havenisser og (alt for mange) løse hunde.

Jeg sidder på hug og plukker med de bare hænder - det kan man godt, når bare man koncentrerer sig og nærmer sig nælderne med blide bevægelser og et bestemt greb med fingrene. Løber tankerne af med én, så man taber koncentrationen, får man omgående en påmindelse fra nælderne. Så er det bare om at fokusere på det, man har gang i, igen. Det er ren zen.

Det tager tid at plukke brændenælder på den måde. Det smarte ville nok være at tage handsker på, gribe en saks og få det overstået. Men jeg vil vove at påstå, at det er intelligent at gøre det på den langsomme måde. Jeg får masser af frisk luft, naturoplevelse og zen-meditation. Det er en glimrende øvelse i mono-tasking, og da jeg er færdig, føler jeg mig sært lykkelig indeni og fuldstændig ligeglad med, at det regner.

Den medbragte pose er fuld af friske brændenældeskud og en tilsvarende portion skvalderkål til min grønne smoothie i morgen tidlig. Der gror nemlig skvalderkål mellem brændenælderne (eller også er det omvendt ...). På vejen hjem hapser jeg en håndfuld friske stokrose-blade fra genboens have (jeg har fået lov!). De smager henad agurk og skal med i den grønne morgenmad. Mere om det senere.

Glædeligt regnvejr!