Det der med 'i god tid' og 'mere sjov', som jeg skrev om sidste år ... det glemmer vi bare, ikke? Selvom jeg faktisk havde skænket det en tanke eller to i løbet af efteråret, så blev det alt for hurtigt tid til at fylde de kulørte skåle i 'vidunderet' igen. Men det lykkedes, denne gang med en koncentreret indsats aftenen før og samme formiddag.

Den lyserøde skål blev denne gang rammen om forretten, da jeg skulle bruge en dybere skål til desserten. Så her er to halve snack-peberfrugter fyldt med delikatesselinser, vegansk feta (den vender jeg lige tilbage til), tomattern og fintsnittet løgtop. De to små rum anede jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med, så de blev i sidste øjeblik fyldt med tamari-mandler, der ikke rigtig nåede at tørre - og ikke blev spist. Bagefter slog det mig, at jeg kunne have lavet nogle veganske sushi-bidder, men den idé kom for sent ...

Den grønne skål fik besøg af to aubergine-tårne: Tykke skiver ovnbagt og derefter marineret aubergine i lag med skiver af en stor bøftomat og en tyk skive af en guddommelig, hjemmelavet vegansk feta (den g.e.n.i.a.l.e opskrift finder du her - hos Nina fra Plantepusherne) på en bund af efterårssalater fra haven og med lidt frisk rosmarin på toppen og lidt oliven ved siden af. Nammenammenam.

I den blå skål ses det eneste, jeg havde planlagt på forhånd: Kirsten Skaarups selleri-'cannelloni' med fyld af rosenkål og hasselnødder og serveret med persilleolie. Noget besværlig at lave, ikke mindst fordi det indkøbte selleri havde hul i midten, som jeg måtte lappe med små stykker mislykkede forsøg på at skære tynde skiver - et arbejde, jeg snart overlod til husbonden, som helt klart var bedre til det. Men en smuk og velsmagende ret, jeg bestemt skal lege med igen. Ok, anretningen er måske ikke lige den kønneste her, men så smut over til Kirsten og savl over billederne der ...

Til dessert var der rå chokolademousse på avocado smagt til med vanille, appelsinsaft og både dadler, agavesirup og kokossukker - fordi jeg ikke fulgte én opskrift, men blandede flere forskellige. Dadlerne sødede ikke nok (de skulle nok have været friske og ikke tørrede), agavesiruppen sødede alt for meget, så jeg måtte komme en ekstra avocado i, og kokossukkeret var lige det, der skulle til for at redde miseren. Granatæblekerner tilføjede et frisk indslag sammen med to kakifrugter i skiver. Jeg ville egentlig have bagt nogle æblemuffins, men der var ikke tid, og ovenstående endte med at blive en dejlig dessert.

Hele herlighed blev suppleret med to små brød, hvoraf det ene kom med hjem igen, fordi jeg var stopmæt. Det blev en god julefrokost.

PS. Madkassetårnet har jeg købt for en del år siden efterhånden, og det fås desværre ikke længere. Men man kan være heldig at finde noget lignende i metal i kinesiske butikker. God jagt.