Marts med Medfølelse 2014
Skrevet af KarenHar du lyst til at udfordre dig selv, og vil du samtidig have inspiration til bæredygtig, sund og dyrevenlig mad? De friske og inspirerende mennesker bag Mad med Medfølelse gentager sidste års store succes, hvor flere end 600 mennesker lod sig inspirere til at spise lækker plantemad hele marts måned.
I år bliver det endnu større - mere end 1800 personer har allerede tilmeldt sig, og der er stadig plads til dig. Få inspiration, opskrifter, ugeplaner, gode råd og opbakning til en oplevelsesrejse ind i det veganske univers. Ja, faktisk kan du få din helt egen mentor, der vil hjælpe dig, når du er i tvivl om noget eller har brug for opskrifter eller gode råd.
Er du glutenoverfølsom, kan du stadig være med. Der er f.eks. en glutenfri ugenplan her: http://madmedmedfoelelse.dk/for-den-glutenfrie
Med andre ord er der ingen gode argumenter for ikke at prøve at spise vegansk i en måned, mærke alle de gavnlige effekter af den vitaminrige plantemad og forhåbentlig få en masse nye veganske livretter.
Det er nemt at deltage:
Læs mere om projektet her: http://madmedmedfoelelse.dk/marts-med-medfolelse-2014/
Tilmeld dig facebook-begivenheden her: https://www.facebook.com/events/249273221912828/?fref=ts
Få det ugentlige nyhedsbrev her: http://bit.ly/LeqmKV
Rigtig glædelig marts!

Tilføj kommentar