31 Dec 2007

Martsmåne

Skrevet af Karen

Stikker af fra stuens
sløve varme,
ud i nattens bløde, lodne mystik

Smelter langsomt
ind i natten,
til jeg er ét
med dens langsomme rytme

Lader fødderne forsvinde
ned i den kolde muld.
Slår rod.

Vokser,
strækker mig opad,
opad mod månemoderens
milde ansigt.

- Godaften,
hilser hun og ler.

- Har du set?
hvisker hun hemmelighedsfuldt,
og vifter forsigtigt en sky væk,
så hun kan lyse
ned på jorden.

Og jeg ser.
Hun har spredt sine børn
for mine fødder.

Gyldne erantis
stråler i natten
som småbitte måner
strøet ud over jorden.

- Pas på dem,
hvisker hun i mit øre
og trækker skyen for igen.

- Det skal jeg,
lover jeg med glæde i hjertet.

Vinker farvel,
trækker forsigtigt mine rødder
op ad jorden
og går ind igen.

- Hvad er det i dit hår?
spørger barnet nysgerrigt.
En skygge flygter hastigt,
klemmer sig ud under døren.

- Nattefløjl,
svarer jeg med blink i øjet.
- Af den fineste slags.

Note: Bestillingsdigt. Stikord: Mystik, rytme, enhed, glæde.

emner: