Jeg gad ikke i morges. Da madpakken skulle laves. Der var salat, agurk og småkedelige gulerødder i køleskabet. Ikke særligt inspirerende. Men i vindueskarmen lå en masse (over)modne tomater, der skulle have endt deres liv i aftenens gazpacho. Den bliver så ikke til noget, for det er vejret for kedeligt til. En idé tog form. I fryseren fandt jeg to fladbrød med oliven og soltørrede tomater. I haven fandt jeg rucola og basilikum. I køleskabet en halv blok af den gode, økologiske gedefeta og allerbagerst i bunden af et glas: ti soltørrede oliven i olie.

Se, det ville jo normalt være ingredienser til en lækker sandwich med godt, italiensk brød. Men sådan er det ikke, når man er glutenoverfølsom. Jeg kunne godt flække fladbrødene og fylde dem med tomater og fetaost i skiver krydret med oliven, rucola og basilikum, men trods knuste hørfrø og andet godt holder sådanne brød ikke til at ligge i tasken frem til frokost. De smuldrer og bliver gennemblødte og klæge af tomatsaft.

Så i stedet lagde jeg masser af tomatskiver i lag med tynde, tynde fetaskiver i en tæt plastikboks og dryssede strimler af rucola, basilikum og oliven over. Til frokost lemper jeg forsigtigt de gode sager over på de to fladbrød og spiser det som en slags pizza. Det skal nok blive godt.

Havde der nu været nogle skiver af den gode hvidløgsmarinerede aubergine, havde det været helt i top. Men det vender jeg tilbage til. Der ligger en aubergine i køleskabet ...