Haiku-digtning er en meget gammel japansk tradition.

Meget kort fortalt består en haiku af i alt 17 stavelser: 5 + 7 + 5. Ifølge traditionen skal en rigtig haiku desuden indeholde noget, der indirekte angiver en af de fire årstider: et dyr, en blomst el. lign. Men der er mange flere "regler" omkring haiku-digtningen.

Selv holder jeg mig til hovedreglen med de 17 stavelser fordelt på 5 + 7 + 5.

Haiku er skræddersyet til det japanske sprog, der indeholder en helt utrolig associationsrigdom. Fx er ordet Kogarashi en hel verden i sig selv. Det er primært navnet på en berømt skov, men derudover betyder det også "efterårsblæsten" og "inderlig længsel". Dermed er Kogarashi et helt digt i sig selv om længslen i en blæsende efterårsskov. Det kan man ikke på dansk!

Alligevel finder jeg haiku-digtning på dansk overordentligt underholdende og udfordrende. Der kan gå mange fornøjelige minutter med skære helt ind til benet af en bestemt stemning, og det er behageligt udfordrende at få det ned på de 5 + 7 + 5 stavelser, der er til rådighed.

Det er en kreativ og opmærksom måde at fordrive tiden på, når man sidder i bussen, sidder fast i en kø, driver den af i hængekøjen eller ikke kan falde i søvn. Men pas på hvad det sidste angår. Jeg har af og til tilbragt hele natten med at spekulere på et bestemt digt, der ikke ville falde på plads. Så måske er haiku-digtning ikke det bedste middel mod søvnløshed ...

Vil du vide mere, har Hans-Jørgen Nielsen skrevet en vældig god introduktion til haiku-digtning, som jeg varmt kan anbefale:

Haiku. En introduktion og 150 gendigtninger af Hans-Jørgen Nielsen, Borgens Forlag 1992.