9
Apr
2007
Jordskok-gulerods-suppe
Skrevet af KarenEn gylden og velsmagende suppe med bid fra cayennepeber og citron. En god måde at spise jordskokker på. Børn kan også lide suppen, hvis man holder lidt igen med cayennepeberet.
Ingredienser:
- 600 g jordskokker
- 300 g gulerødder
- 1 porre
- ½ tsk cayennepeber
- saften af ½ citron
- vand eller grønsagsbouillon
- salt
- Ristede græskarkerner eller mandelsplitter
- Et drys frisk grønt, f.eks. persille eller purløg
Fremgangsmåde:
Jordskokker og gulerødder skrubbes grundigt eller skrælles evt. og skæres i grove tern. Porren renses og skæres i mindre stykker.
Kom grønsagerne i en gryde, tilsæt cayennepeber og hæld vand eller boullion over til det akkurat dækker. Bring suppen i kog og lad den simre, til grønsagerne er møre, ca. 20 min.
Blend suppen jævn og smag til med salt, citronsaft og evt. mere cayennepeber.
Serveres med ristede græskarkerner eller mandelsplitter og friskhakkede krydderurter til at drysse over.
Tips:
- Prøv også at lade tern af en gul eller rød peberfrugt koge med.
- Bliver suppen for stærk, kan man rive en stor kartoffel ned i og lade suppen koge yderligere 10 minutter, inden den blendes igen - det tager det værste.