30
Sep
2007
Salat med æbler
Skrevet af KarenEn dejlig, frisk salat med smukke farver. Jeg bruger den ofte som (forbavsende mættende) frokostsalat, men den er også godt tilbehør til aftensmaden.
Ingredienser
- 2 modne, røde æbler
- 2 gulerødder
- 1 lille bdt. (bredbladet) persille
- 1 håndfuld valnødder
- saften af ½ lime
- lidt (sesam)olie
Fremgangsmåde
Æblerne vaskes, befries for kernehus og skæres i tynde både. Bådene snittes i mindre trekanter.
Gulerødderne skrælles, befries for endestykker og skæres i kvarte på langs. Herefter snittes de i tynde trekanter.
Persillen skylles, slynges eller duppes tør og snittes i tynde strimler. Valnødderne brækkes i mindre stykker.
Bland forsigtigt æble- og gulerodstrekanter med persille og valnødder. Dryp saften af en halv lime over og så meget sesamolie, som du nu synes.
Tips:
- Det skal være æbler med sødme og masser af smag - fx Ingrid Marie eller Rød Aroma.
- Limesaft kan erstattes med citronsaft ... men lime er bedst ...
- Valnødderne kan erstattes med avocado i mindre bidder.
- Du kan bruge andre former for olie, en god olivenolie eller en nøddeolie.
- Tynde skiver af bladselleri klæder salaten.
- Lidt fintsnittede mynteblade er også vældig godt.
Kommentarer
Den lyder lækker :)
Den lyder lækker :)
Det er den skam også.
Det er den skam også. Finthakket frisk grønkål kan i øvrigt glimrende erstatte persillen ....
Tak for inspirationen -
Tak for inspirationen - salaten blev rigtig lækker. Jeg brugte nyplukkede Ingrid Marie æbler.
Tilføj kommentar