Mennesker

25 Jun 2009

Asyl nu!

Skrevet af Karen

Jeg synes stadig ikke, at vi kan være det bekendt. Det er 282 mennesker, vi taler om her, ikke 'sager' - og det er først og fremmest børn, der tilbragt stort set hele deres liv i et af landets asylcentre - der 'hjemsendes'. Hjem? Til hvad?

Jeg ved ikke, hvor meget det er værd - men jeg ved, at det er værd at forsøge! Har du ikke lyst til at gøre mig selskab som underskriver på, at der stadig er danskere med hjertet i behold? Og måske invitere din nabo, dine kolleger og venner og familie til at være med?

Du kan underskrive her: http://kirkeasyl.dk/hvad-kan-jeg-g%C3%B8re/underskriftindsamling/

- og du kan læse mere om baggrunden for sagen her: http://kirkeasyl.dk/baggrund/

Tak.

21 Sep 2007

Amnesti nu!

Skrevet af Karen

Hvordan har du det med, at 831 mennesker sidder og rådner op i landets asylcentre? At 200 af dem er børn, der har siddet der i op til 8 år?

Asylsystemet har afvist at give dem opholdstilladelse. Samtidig kan de ikke tvangshjemsendes, fordi forholdene i deres hjemlande er for usikre at vende tilbage til.

Jeg bor tæt på et af de asylcentre, der huser disse mennesker, og ved du hvad? Vi kan simpelthen ikke være det bekendt. Så hvis du ikke allerede har gjort det, skulle du måske lige tage et smut forbi www.amnesti-nu.dk og sætte din underskrift til fordel for en amnesti til de stakkels mennesker.

Og det haster. Underskrifterne afleveres til folketinget, når det åbner igen til oktober. Så skynd dig. Og sig det videre til din nabo. Og dine kolleger. Tak.

Skriv under her: http://www.amnesti-nu.skrivunder.dk
Læs mere om initiativet her: http://www.amnesti-nu.dk

emner: 
Subscribe to RSS - Mennesker