Kartoffelsuppe
Skrevet af KarenEn ganske enkel suppe, der er lige populær blandt børn og voksne.
Ingredienser
- 750 g melede kartofler
- ca. 100 g selleri, pastinak, persillerod eller kålrabi
- 3 porrer
- 1,2 l vand eller bouillon
- to kviste timian
- 1 laurbærblad
- salt, peber
- evt. 1 dl sojafløde
"Toppings"
- 250 g ærter
- 1 lille rødløg
- 1 lille bdt purløg
- 10-15 gram arametang
- tamari eller sojasauce
- 150 g svampe
- 1 frisk chili
- 2 fed hvidløg
Fremgangsmåde
Skræl kartofler og rodfrugter og rens porrerne. Skær grønsagerne i mindre stykker og svits dem i lidt olie for at frigøre smagsstofferne. De må ikke tage farve.
Hæld bouillon eller vand over, læg timianstilkene og laurbærbladet ved og lad det hele simre, til det er mørt, ca. 25-30 min.
Imens forberedes en eller flere af de forskellige "toppings":
Læg arametangen i blød i lidt vand ca. 10 min. Skyl tangen og lad den dryppe godt af. Klip eller skær den i mindre stykker og lad dem marinere i tamari i en skål.
Snit rødløget fint og kom det i en lille skål. Klip purløget fint i en anden.
Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Pil og hak hvidløgsfed og chili fint. Steg svampe, hvidløg og chili i lidt olie og smag til med lidt salt. Kom svampene i en skål.
Friske ærter bælges, frosne tøs blot op.
Fisk timiankvistene og laurbærbladet op af suppen igen og blend suppen, til den er jævn. Rør evt. sojafløde i. Varm suppen op igen og smag til med salt og peber.
Sæt skåle med toppings på bordet og servér suppen.
Tips:
- Suppen smager også godt koldt, f.eks. som forret.
- Sojafløden kan fint undværes.
- Purløg kan erstattes af fintsnittet porretop eller friskhakket persille eller grønkål.
- Se også Hvid bønnesuppe.
Tilføj kommentar