Karens Univers

Det er 1. marts i dag, og det betyder, at starten er gået til en måned med daglig inspiration til sund, grøn, miljøvenlig og dyrevenlig mad. Hvis du ikke allerede er tilmeldt (men det er du jo!), så er det ovre på Facebook, det foregår, og du kan godt nå at være med. Du skal bare trykke 'Deltag', så er du klar.

Orker du ikke lige Facebook, kan du i stedet skrive dig op til et nyhedsbrev og få madplaner og inpiration direkte i din indbakke.

Det hele er sat i søen af foreningen Mad med Medfølelse og jeg ĺover dig, at du er i gode hænder.

Glædelig marts!

Skøn hverdagsmad lavet på under en halv time med ganske få ingredienser, og så smager den bare supergodt hver gang. Brug den som forret eller gør den lidt mere mættende ved at toppe med safranske kikærter, der er en fin erstatning for de halve, smilende æg, man traditionelt ville servere til en spinatsuppe.

Ca. 5-6 portioner, hvis forret eller ca. 3-4 portioner, hvis hovedret

Ingredienser

• 500 g frossen, helbladet spinat
• 2 porrer (eller 2 løg)
• et lille bundt frisk timian (eller 1-2 tsk tørret)
• 1 dl mandler
• 1 l vand (eller grøntsagsbouillon)
• salt, peber og lidt friskreven muskatnød

Fremgangsmåde:

Rens og snit porrerne i ringe - tag gerne det mørkegrønne med. Skyl den friske timian og bind den sammen med lidt køkkensnor.

Kom porrer, spinat og timian i en gryde, tilsæt vand og bring i kog. Lad simre ca. 10 min. under låg.

Blend mandlerne til fint mel. Fisk timianbundtet op af gryden, tilsæt mandelmel og blend suppen helt jævn. Smag til med salt, peber og friskreven muskatnød.

Servér suppen som den er, eller byd safranske kikærter (de kan snildt laves, mens suppen koger) og lidt brød til. Velbekomme.

Tips:

• Har du ikke mandler i huset, kan suppen kan også sagtens serves uden - så bliver den lidt tyndere og helt mørkegrøn, men smager stadig dejligt.
• Du kan også vælge at creme suppen med lidt sojafløde i stedet for mandler.
• Og endelig kan du vælge creme suppen ved at forstege porrerne i lidt olie, hælde to spsk kikærte- eller rismel over og røre godt rundt, inden du tilsætter spinat, timian og vand - du skal ikke være ked af det, hvis det klumper lidt, det klarer blendningen bagefter.

Det der med 'i god tid' og 'mere sjov', som jeg skrev om sidste år ... det glemmer vi bare, ikke? Selvom jeg faktisk havde skænket det en tanke eller to i løbet af efteråret, så blev det alt for hurtigt tid til at fylde de kulørte skåle i 'vidunderet' igen. Men det lykkedes, denne gang med en koncentreret indsats aftenen før og samme formiddag.

Den lyserøde skål blev denne gang rammen om forretten, da jeg skulle bruge en dybere skål til desserten. Så her er to halve snack-peberfrugter fyldt med delikatesselinser, vegansk feta (den vender jeg lige tilbage til), tomattern og fintsnittet løgtop. De to små rum anede jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med, så de blev i sidste øjeblik fyldt med tamari-mandler, der ikke rigtig nåede at tørre - og ikke blev spist. Bagefter slog det mig, at jeg kunne have lavet nogle veganske sushi-bidder, men den idé kom for sent ...

Den grønne skål fik besøg af to aubergine-tårne: Tykke skiver ovnbagt og derefter marineret aubergine i lag med skiver af en stor bøftomat og en tyk skive af en guddommelig, hjemmelavet vegansk feta (den g.e.n.i.a.l.e opskrift finder du her - hos Nina fra Plantepusherne) på en bund af efterårssalater fra haven og med lidt frisk rosmarin på toppen og lidt oliven ved siden af. Nammenammenam.

I den blå skål ses det eneste, jeg havde planlagt på forhånd: Kirsten Skaarups selleri-'cannelloni' med fyld af rosenkål og hasselnødder og serveret med persilleolie. Noget besværlig at lave, ikke mindst fordi det indkøbte selleri havde hul i midten, som jeg måtte lappe med små stykker mislykkede forsøg på at skære tynde skiver - et arbejde, jeg snart overlod til husbonden, som helt klart var bedre til det. Men en smuk og velsmagende ret, jeg bestemt skal lege med igen. Ok, anretningen er måske ikke lige den kønneste her, men så smut over til Kirsten og savl over billederne der ...

Til dessert var der rå chokolademousse på avocado smagt til med vanille, appelsinsaft og både dadler, agavesirup og kokossukker - fordi jeg ikke fulgte én opskrift, men blandede flere forskellige. Dadlerne sødede ikke nok (de skulle nok have været friske og ikke tørrede), agavesiruppen sødede alt for meget, så jeg måtte komme en ekstra avocado i, og kokossukkeret var lige det, der skulle til for at redde miseren. Granatæblekerner tilføjede et frisk indslag sammen med to kakifrugter i skiver. Jeg ville egentlig have bagt nogle æblemuffins, men der var ikke tid, og ovenstående endte med at blive en dejlig dessert.

Hele herlighed blev suppleret med to små brød, hvoraf det ene kom med hjem igen, fordi jeg var stopmæt. Det blev en god julefrokost.

PS. Madkassetårnet har jeg købt for en del år siden efterhånden, og det fås desværre ikke længere. Men man kan være heldig at finde noget lignende i metal i kinesiske butikker. God jagt.

Forleden faldt jeg over Feelgood Bakery og deres naturligt glutenfrie melblanding med sorghum-mel og fik lyst til at prøve, selvom det er ret dyrt. Så jeg bestilte den mindste pakke med 5 poser - 3 poser kernebrødsblanding ... og 2 poser cookie-blanding.

(Ja, jeg var sendt til tælling af en virus og lå og kedede mig grusomt på sofaen med den bærbare, og så hoppede de der cookies med i indkøbskurven. Ups.)

Pakken ankom ret hurtigt, og jeg kæmpede mig op fra sofaen og ud i køkkenet for at bage. Det var i hvertfald nemt. Kernerne skulles udblødes i lunkent vand i 10 min., der skulle tilsættes lidt honning (som jeg erstattede med lidt agavesirup), lidt olie og salt og posen med mel og mere vand og så røre-røre-røre med håndmikseren. Forme til brød og lægge i smurt form. Sætte til side til hævning.

(Mens brødet hævede, gik jeg i krig med de der choclate chip cookies. De to slags sukker blev til kokosblomstsukker og mængden blev halveret, smør blev erstattet af tahin i samme mængde og ægget af 7 g fiberhusk og ca. 1 dl vand - inspireret af Månebarnets opskrift på peanutbuttercookies - og så ellers rørt sammen med melmix og de medfølgende chokoladeknapper, sat på plade og bagt)

Brødet hævede afsindigt flot og duftede lokkende, mens det bagte. Det var faktisk svært at lade det være, da det kom ud af ovnen, men det skulle have ro til at køle af, inden jeg skar i det. Resultatet? Et virkelig flot brød med en god krumme, sprød skorpe og ikke mindst en super smag. Min mave tog også godt imod det, hvad den bestemt ikke gør med alle typer glutenfrit brød.

(Og hvordan med de der cookies? De blev gode. Jeg fik lavet dem for store/tykke, og de skulle nok også have haft lidt mere tid i ovnen, for de blev kun sprøde i kanten. Men smagen fejlede bestemt ikke noget!)

Så alt i alt en rigtig god oplevelse. Bare en skam, at det er så forholdsvis dyrt - 60 kr. pr. brød, når man køber den lille pakke med 5 stk. - og så kunne jeg da også godt tænke mig, at det var økologisk, men nogen gange må man gå lidt på kompromis.

(Update: Læs Feelgood Bakery's svar på det med prisen og økologien i kommentaren herunder)

Jeg er i hvert fald rigtig glad for de skiver, jeg nu har i fryseren, og jeg har stadig én pakke kernemix tilbage - den vil jeg prøve at bage store, flade frokostboller af, for det er virkelig noget, jeg savner - en frokostbolle, der kan klare at blive lagt sammen med rare sager og ligge nogle timer i en taske uden at gå i total opløsning.

Links:
http://feelgoodbakery.squarespace.com/
http://maanebarnet.org/2014/09/21/peanutbutter-cookies/

Enkelt og godt: Simple kikærter med friskklippet koriander og solmoden tomat fra haven tilsat sol på terrassen - og min lærebog i sygdomslære. OK, det sidste kunne man nok undvære uden problemer ...

Sensommer-morgenmad med de allersidste blåbær fra haven, banan, spiret boghvede og plantemælk, um!

Det er nemt at spire boghvede: To håndfulde hel boghvede sat i blød i rigeligt vand natten over og skyllet grundigt i en si næste morgen. Kan spises derefter - eller sættes til at spire endnu dag, husk blot at skylle morgen og aften og lad dryppe godt af.

OBS! Er du glutenfølsom, så husk at se boghvedekernerne godt efter, inden du lægger dem i blød. Jeg finder jævnligt en hvedekerne eller to i dem ...

Kan selvfølgelig også laves med andre bær i sæsonen - her solbær fra den gang det stadig var rigtig sommer.

Aftensmaden i går var de første nyopgravede kartofler, friske asparges og frisk spinat fra haven. Husbonden nød en hjemmerørt urtesmør til, mens jeg forsøgte mig med en tahindressing med ingefær - rigtig god til aspargesene, men for voldsom til kartoflerne. Og kartoflerne var der for mange af - med vilje, for mens jeg egentlig var ved at slå mig til tåls med tanken om kartoffelmadder og kartoffelsalat med hummusnaise, faldt jeg over Veganmisjonens opskrift på kartoffelsalat med en hjemmerørt vegansk mayonnaise, der så både god og nem ud, så den skulle prøves til frokost i dag.

Og lade det være sagt med det samme: den opskrift er intet mindre end GE-NI-AL! Det ligner mayonnaise, det smager af mayonnaise og det er nemt at lave. Jeg startede med en halv portion, brugte Urtekrams dijonsennep (god og glutenfri), italiensk jomfruolivenolie fra Änglamark og Urtekrams æblecidereddike - den eneste lyse eddike, jeg havde i skabet, som ikke var en hvidvinseddike (der efter sigende ikke skulle fungere så godt). Perfekt resultat! Prøv den, prøv den, prøv den. Du finder opskriften her: http://www.veganmisjonen.com/2014/06/oppskrift-vegansk-potetsalat-majone...

Opskriften på kartoffelsalaten lyder også rigtig god, jeg manglede bare adskillige af de øvrige ingredienser, så i dag blev det helt enkelt kolde, kogte kartofler vendt med lidt af mayonnaisen og en håndfuld purløg på grøn salat og med tern af rød peber.

Mmmm, friske grønne asparges polonaise nydt i aftensolen på terrassen, så er det sommer.

En polonaise i min barndom var et drys lavet af smørristede rugbrødskrummer, hakket persille og hakket hårdkogt æg, der blev spist til f.eks. slikporrer og friske, grønne asparges.

Jeg tror, at det med rugbrødet var min mors opfindelse, egentlig skal det vist være franskbrøds-krumme, og hun har helt sikkert heller ikke ristet det i rigtigt smør, men i margarine. Ligemeget, jeg elskede min mors polonaise.

Nu har jeg selv et aspargesbed fyldt med flotte grønne stænger, men også en gluten-overfølsomhed og noget dyrevelfærd at tage hensyn til, så både rugbrød, æg og smør er yt. Heldigvis kan man lave noget, der minder ret meget om og er lige så velsmagende med kikærter, mandler og olivenolie.

Ingredienser:

• 1 løg
• 5-6 dl kogte kikærter
• 3 håndfulde persille
• 2 håndfulde mandler (eller hasselnødder)
• God olivenolie, salt og peber

Fremgangsmåde:

Pil og hak løget fint. Skyl persillen, dup den tør i et rent viskestykke og hak den. Hak også kikærter og mandler groft.

Varm en pande op og kom en gavmild sjat olivenolie i. Rist det hakkede løg, til det så småt begynder at tage farve, tilsæt de hakkede mandler og kikærter og rist videre - det må gerne få farve, men skal ikke brænde på, så vend ofte rundt i det. Tilsæt lidt mere olie undervejs, hvis det er nødvendigt. Kom persillen i panden og vend rundt nogle gange og smag så til med salt og peber.

Servér drysset over letdampede grønsager, f.eks. slikporrer, grønne eller hvide asparges, broccoli eller blomkål eller til nye kartofler.

Det er international kvindedag i dag.

I den anledning synes jeg, at du skulle smutte over til Luna og læse En mors ret ...