Jeg ved ikke med dig, men jeg synes ærlig talt, at september er lidt koldere og vådere, end jeg kunne ønske mig. Så denne ugemenu er præget af varme og krydrede supper og gryderetter.
Hvis du synes, der er lidt mange opskrifter med squash i nedenstående menu, så har du helt ret. Det er fordi, der lige nu er en overflod af squash i min have. Og grønne bønner. Og tomater. Og rødbeder. Men især squash er svære at gemme, så dem prøver jeg at få spist så mange af som muligt, når de nu er her ...
Skøn, krydret kartoffelret, der altid gør mig glad.
Ingredienser
Fremgangsmåde
Varm olien op i en dyb pande og rist de hele krydderier - spidskommen, korianderfrø og fennikelfrø - til de begynder at poppe.
Tilsæt løg og steg videre, til løgene begynder at blive bløde og gennemsigtige. Tilsæt evt. hvidløg og ingefær og steg lidt mere.
Rør karry/garam masala og gurkemeje sammen med ½ dl vand og rør det i løgblandingen. Rist videre under omrøring, så det ikke brænder på.
Tilsæt frisk chili, kartoffeltern, ærter, citronsaft og salt. Rør godt rundt, læg låg på og lad retten dampe for mellemvarme ca. 5-7 minutter, til grønsagerne er gennemvarme. Kartoflerne må gerne koge lidt ud. Rør gerne af og til og tilsæt evt. en anelse vand, hvis det truer med at brænde for meget på.
Fjern låget igen og smag til med knust spidskommen og evt. chilipulver og salt. Tilsæt korianderblade og servér.
Tips:
Det er jul lige om lidt, og der er måske lidt ekstra travlt, så i denne uge er menuen baseret på det nemme og hurtige på hverdagene, mens der skal arbejdes lidt mere med julemenuen. Meget af den kan i øvrigt forberedes i forvejen.
Og det blev november, og sandelig om ikke der endnu engang landede en invitation til julefrokost i min indboks. "Ja tak", svarede jeg og gik straks i gang med planlægningen. I år skulle det være nemt, farverigt og lækkert. Især nemt.
Evalueringen af sidste års anstrengelser havde jo lagt op til, at desserten i år 'bare' skulle være en ordentlig omgang frugtsalat, så temaet i år skulle være tre salater. Slut prut finale. Det var da nemt? Men som tiden nærmede sig, synes jeg måske også, at det var lidt for nemt. Og så en dag, da jeg i anden anledning havde besluttet, at NU skulle jeg altså prøve at lave Plantepushernes mandelfraiche og derfor rodede rundt derovre, faldt jeg over dette her:
Vegansk spinatroulade med røget læx. Den perfekte forret, ja? Og jeg havde lige en hel eftermiddag og 1½ døgn til at få bagt og marineret de gulerødder. Nu kunne jeg selvfølgelig ikke drømme om at tænde ovnen kun for det, så jeg lavede også lige nogle linse-falafler af to håndfulde delikatesselinser (og huskede at krydre dem med citron og chili), bagte et hokkaido-græskar til en af salaterne og lavede ovn-biksemad til aftensmad. Samtidig med at jeg lavede mandel-fraiche. Heftig eftermiddag.
Her er resultatet så - pakket og klar til transport i 'Vidunderet':
I den pink boks er de små, ovnbagte linse-falafler sammen med lidt frisk rød peber, en portion guacamole og en god håndfuld rødkløver-spirer. Lad os bare kalde det 'forret'. Linse-falaflerne blev rigtig gode og var tilmed meget hurtigere og nemmere at blende sammen end falafler af kikærter, så det bliver nok min foretrukne version fremover.
I den blå boks er en linsesalat - også på delikatesselinser - med bidder af bagt hokkaido, marinerede shitake-svampe, pære og pinjekerner. Ret lækker, hvis jeg selv skal sige det, selvom pæren nok også skulle have været bagt, men jeg var bange for, at den ikke kunne holde sig lækker fra torsdag aften til lørdag eftermiddag.
I den grønne boks - på et leje af grønne blade - den famøse spinatroulade. Hvis du synes, at spinatpandekagen ser lige tyk nok ud, så har du helt ret. Måske fordi jeg (selvfølgelig) lavede en glutenfri udgave, jeg ved det ikke. Jeg kom en del mere vand i næste pandekage (den yderste), men den blev stadig for tyk. Nå, pyt, det smagte virkelig skønt, hvilket jeg primært tilskriver den superlækre mandel-fraiche, der nærmest blev til flødeost, fordi jeg lod den hænge ekstra længe og dryppe af (jeg havde jo travlt med at fylde ovnen). Gulerødderne - læx'en - var også helt okay, men ikke særlig lakseagtige, måske fordi jeg ikke lige havde noritang i huset og i stedet svøbte dem i wakame-tang. Jeg kunne nok også godt at have brugt lidt flere gulerødder. Men altså, den mandel-smøreost var guddommelig, den kommer jeg helt klart til at lave igen (og pimpe med krydderurter og hvidløg).
I orange boks kommer så frugtsalaten af clementin, banan, æble, pære og kakifrugt med en 'råcreme' på cashewnødder blendet med lidt citron, vanilje og ahornsirup. Et dejligt punktum.
Jeg har tømt nyttehaven for porrer, rødbeder og selleri, der nu står og hygger sig sammen med æblehøsten i 'det store køleskab' - en stak kasser på nogle havestole under et tæppe i et hjørne på vores overdækkede terrasse. Porrer og selleri rimer på gule ærter, så det må vi ha' på menuen - to gange, fordi gule ærter laves bedst i store portioner og bare bliver bedre af at stå. Vi kalder det 'andendags-guleærter', men reelt har vi altid en anden ret eller to i mellem, så det burde nok hedde 'gamle gule ærter'...
