Kernekiks
Skrevet af KarenIngredienser
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl solsikkefrø
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl hørfrø
- 1 dl hirseflager
- 2½ glutenfrit mel (f.eks. blanding af ris-, kikærte- og boghvedemel)
- 2 tsk salt
- 1 tsk knust koriander
- ½ dl olie
- 2-2½ dl vand
Fremgangsmåde
Bland de tørre dele og rør det hele godt sammen med olie og 2 dl vand. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis det er nødvendigt. Resultatet skal være en sammenhængende, rimeligt fast men stadig let klistret dej.
Tryk eller rul dejen ud på en bageplade, gerne beklædt med bagepapir. Jeg bruger kagerullen og lægger dejen mellem to stykker bagepapir - du kan evt. smøre papiret med lidt olie først. Jeg foretrækker dem lidt tykke, ca. 4 mm. Så bliver der til én bageplade. Ruller du dejen meget tyndt ud ((nemmest, hvis du kommer lidt mere vand i, så dejen bliver mere lind), bliver der til to bageplader. Lav riller i dejen med en kniv eller et klejnehjul i den ønskede størrelse. Den tykke version har også godt af at blive prikket med en gaffel.
Bages ved ca. 180 grader (varmluft) i 30 minutter - men hold øje med dem, bagetiden afhænger meget af, hvor tyndt du har rullet dem ud - og af din ovn. De er færdige, når de har fået en smule farve og ikke længere er bløde. De må ikke blive for mørke. Tag bagepladen ud og bræk kiksene fra hinanden. Lad dem køle helt af på en bagerist. Opbevares bedst i kagedåse.
Tips:
- Lav kiksene i den tykke version og skær dem ud i store stykker - så er det knækbrød ...

Kommentarer
Hej Karen. Jeg kan desværre
Hej Karen.
Jeg kan desværre ikke tåle sesamfrø og vil derfor høre, hvad jeg kan erstatte dem med?
Måske det er en mulighed at sammensætte en dl af solsikkefrø, græskarkerne, hørfrø og hirseflager?
Eller er det bedre bare at tilsætte mere mel?
På forhånd tak!
Hilsen Monica
Erstatning for sesamfrø
Hej Monica
Du skal ikke komme mere mel i, heller ikke flere hirseflager, så bliver kiksene bare tørre og kedelige. Men du kan fint erstatte med andre kerner og frø, f.eks. flere solsikkefrø eller græskarkerner. Du kan evt. blende eller hakke nogle af dem groft, så dejen ikke bliver for svær at rulle ud. Prøv også med afskallede hampefrø, hvis du kan skaffe dem. Eller blendede/finthakkede mandler eller nødder, hvis du kan tåle den slags.
God fornøjelse med bagningen!
Karen
Tilføj kommentar